Se, hvornår bilen sidst blev synet

GÆLDER DET STADIG? Tjek, hvornår den brugte bil sidst har været i synshallen. På nettet kan du hurtigt få et overblik over, hvornår en bil sidst har været til syn.
Mekaniker ved bil

Biler skal synes med faste mellemrum, og et godkendt syn betyder, at bilen er lovlig på synstidspunktet.

Bilsyn tjekker om bilen er lovlig

I Danmark skal biler forbi synshallerne med faste intervaller. En synsmand tjekker, at bilen er i lovlig stand. Det betyder, at personalet i synshallen gennemgår bilen for blandt andet at se:

 

  • om lygterne virker og indstillet korrekt,
  • at bremserne virker
  • at dækkenes mønster er godt nok
  • at udstødningsgasserne ikke overskrider det tilladte

 

Synshallen kigger altså ikke på, om bilen er pæn, nymalet, eller om der små, overfladiske rustskader.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bilsyn og brugte biler

Mange brugtbilsforhandlere sælger biler som nysynet. Det betyder, at bilen er lovlig at køre i. Uanset om du skal købe en brugt bil hos en forhandler eller privat, kan du selv tjekke, hvornår bilen senest har været synet.

SKATs hjemmeside kan du blandt andet se, hvornår en bil senest er synet, og hvad kilometerstanden var.

Tryk på 'find oplysninger om afgifter på dit køretøj', indtast registreringsnummeret og vælg punkt 3 "Syn". Her kan du se, hvornår bilen sidst blev synet, om der var anmærkninger, og hvornår næste syn er.

Læs mere om