Se hvor meget sukker der er i saft og juice

Hvis du vil gennemskue, hvad du står overfor, når du køber juice, skal du først læse, om det er juice, der er i kartonen.

Hvis man gerne vil have de gode sunde næringsstoffer, der er i frugt, så skal man købe saft eller juice. For i EU og Danmark er der en varestandard for frugtsaft og frugtjuice, hvilket betyder, at der er regler for, hvad du må kalde frugtsaft og frugtjuice. Derfor er du sikret, at du får næsten 100 procent frugtsaft , hvis der står frugtsaft eller frugtjuice i varebetegnelsen.

Hvor på kartonen skal du kigge

Selv om varens navn er juice eller saft, er det ikke nødvendigvis varens betegnelse. Så det er noget af en jungle, at finde rundt i. Som grundregel kan siges, at du ikke kan regne med, hvad produktet hedder, men du skal dreje kartonen og læse, hvad varebetegnelsen er. Det står gerne med småt, og det er her, du skal læse, om det virkelig er juice, der er i kartonen.

Frugt eller kemisk frugtsmag

Hvis der til gengæld står frugtnektar, drik eller læskedrik i varebetegnelsen er det nok ikke 100 procent frugtsaft, så er der også sukker, honning eller sødestof i. I produkter, der hedder læskedrik eller bare noget med drik behøver der slet ikke være frugt, det kan være lavet af vand, sukker, smags- og farvestoffer alene.

En drik kan være uden frugt

Men ikke alle forbrugere lægger mærke til om der eksempelvis står solbærdrik eller solbærsaft. Og der er en stor forskel. For der er ingen regler for hvor meget solbær, der skal være i en drik.
»Hvis man køber læskedrikke, får man som regel ikke ret meget juice eller frugtsaft for pengene og dermed nærmest ingen af de næringsstoffer, som juice og frugtsaft indeholder,« siger Karin Hess Ygil forskningsdiætist på DTU Fødevareinstituttet.

• Juice og saft: Frugtjuice/frugtsaft: Hvis der står frugtjuice/frugtsaft på kartonen er der kun frugt i. Dvs. der hverken er farvestoffer eller konserveringsmidler i. Dog må producenterne godt tilsætte lidt sukker til frugtjuice/frugtsaft, men maksimalt 150 gram per liter. I praksis tilsættes der ikke sukker til frugtjuice/frugtsaft i Danmark, og hvis der er sukker i, skal det stå i varebetegnelsen og ingredienslisten.

• Most: hører også under frugtsaft/-juicereglerne. Så hvis der står most, kan du være sikker på, at der kun er pressede æbler i og der er ikke tilsat sukker.

• Juice og saft fra koncentrat: Her er der også kun frugt i, men her er vandet trukket ud af juicen og tilsat igen sammen med aroma og eventuelt frugtpulp og celler fra frugten, som er nødvendig for, at frugtsaften har de karakteristika som den gennemsnitlige safttype fra samme frugtart. Man tager mindst 50% af vandet ud af juicen og gør det til et koncentrat, så der er mindre at transportere, hvis appelsinerne f.eks. er fra Brasilien, så trækker man vandet ud og sejler juicekoncentratet over Atlanten og så tilsætter man vand, aroma og evt. frugtpulp og celler igen i Danmark. Der må højst tilsættes 15 g per liter til at korrigere den syrlige smag og højst tilsættes 150 g sukker per liter til at søde produkterne. Tilsættes sukker for at søde produkterne, skal der stå tilsat sukker eller sødet saft  i varebetegnelsen og hvor meget sukker, der maksimalt er tilsat.

• Frugtnektar: Der sælges meget lidt frugtnektar i Danmark, men her er der krav til et vist minimumsindhold af frugt og frugtpuré afhængig af frugtarten. Frugtnektar er lavet ved at tilsætte vand eller honning til frugtsaft, frugtsaft fremstillet af koncentrat. Det tilsatte sukker eller honning må højst udgøre 20% af frugtnektarens samlede vægt.

• Sød saft: Er frugtsaft, som er tilsat mere end 200 gram sukker per liter. De kaldes sød frugtsaft eller sødet frugtsaft. For disse frugtsafter skal det stå på kartonen, hvor meget sukker, der er tilsat. Farvestoffer eller konserveringsmidler er tilladt.

• Drik: det kan for eksempel være en solbærdrik eller en hindbærdrik. Her er ikke regler for, hvor stor en del af produktet, der kommer fra solbær eller hindbær, dog må det ikke være vildledende, men det skal stå i ingredienslisten med en mængdeangivelse. Hvis der for eksempel står drik med hyldeblomstsmag behøver der slet ikke være hyldeblomst i, men drikken kan være lavet udelukkende på kunstige smagsessenser.

Koncentrat eller friskpresset

Marketingschef i Rynkeby, Jørn Falk forklarer forskellen på friskpresset juice og juice fra koncentrat:
»Alt juice er 100 procent frugt. Men der er forskellige måder at producere juice på. Den dyreste måde er at friskpresse appelsinerne ned i flasken eller kartonen. Så har du bevaret flest mineraler. Den næstbedste måde er ved at presse appelsinerne, sejle juicen til Danmark i store beholdere, og komme det i karton i Danmark. Den tredje måde er ved at presse appelsiner og tage vand ud, så du får et koncentrat, som sejles til Danmark i tønder, og der kommes dansk vand i.«

Frugtkød er ikke papir eller plastik

Også endelig til frugtkødet. Som sagt er juice underlagt nogle regler, og der må kun være appelsin i appelsinjuicen. Derfor kommer frugtkødet i appelsinjuice også fra appelsiner og på fagsprog hedder det frugtpulp og celler. Frugtpulpen og cellerne må godt komme fra andre appelsiner end dem, der er blevet presset fra, men ikke fra andre slags frugter.