Se 8 alternative begravelsesritualer
Begravelsesfest
På Bali er begravelse virkelig en fest. For slutningen på livet er starten på et nyt liv. De fleste balinesere er hinduer og tror på reinkarnation. Kremeringen er en fest, fordi den døde nu skal videre til et nyt liv.
Begravelsesoptoget er en fest, hvor der bliver sunget, danset og spist masser af mad.
Bang bang, du er død
I den etiopiske stamme, Surma, ligner en begravelse mere en militærparade end et sørgeoptog. Her er masser af Kalashnikovs og skudsalver i luften.
Grav de døde op
I Madagascar har de tradition for at grave deres døde familiemedlemmer op af jorden cirka hvert femte år og sprøjte vin og parfume på ligresterne.
Motorcykelbegravelse
I 2003 fandt denne begravelse sted på Canford Cemetery i Bristol, England.
Kisten blev fragtet i en sidevogn til en motorcykel.
Jazzbegravelse
I de store begravelsesoptog i New Orleans møder sorg glæde. Her i det sydlige USA er der bands og jazz til begravelser. I begyndelsen af begravelsen spiller bandet som regel langsomme numre, men når den døde kommer i jorden, begynder de at spille gladere og hurtigere rytmer.
Cola-kiste
I Ghana har de tradition for at begrave deres døde i kister, der symboliserer det erhverv, de har haft. Fiskere bliver begravet i kister formet som fisk eller både. Og der har sågar været en succesfuld forretningsmand, der blev begravet i en kiste formet som en Mercedes Benz. Her ser vi en Coca Cola kiste.
Sorg er sygdom
Hos Ik-stammen i det nordlige Uganda tror man ikke på et liv efter døden – slet ikke. Først for cirka 10 år siden begyndte man at begrave de døde. Før smed man dem i en busk eller ud til de vilde dyr. I dag kommer man ligene i jorden, men kun fordi regeringen har pålagt det. Stammen ser ilde på at drømme om eller mindes afdøde, og sorg anses for sygdom.
Tæt på de døde
I bondestenalderen i Danmark for 6000 år siden begravede man sine døde i såkaldte jættestuer. En jættestue er en gravhøj med et lavt og langt indgansparti, i nogle tilfælde op til ni meter langt med blot en meter til loftet. Når man skulle have sin døde ind i højen, skulle man derfor være meget tæt på liget, som var iklædt sit tøj, men ellers ikke var indpakket. Dengang har man altså ikke været berøringsangst og nok heller ikke bange for dårlig lugt.
