Savner mel uden gluten

?

Der er efterhånden flere i vores omgangskreds, der har glutenallergi, så jeg forsøger selvfølgeligt at bage brød, de kan tåle. Men jeg har kun fundet en slags glutenfrit mel i vores SuperBrugsen. Er der ikke flere grove sorter på markedet herhjemme? Jeg troede efterhånden, at der var et marked for den slags, så man ikke skal til specialforretninger, men kan få det i Brugsen. 

Eva B. Pedersen, Nr. Nebel

Svar fra Peer Wejse

Vi følger salget tæt på det glutenfri mel for at se, om vi eventuelt skal sætte flere varianter på hylden, end der er i dag. I dag har langt hovedparten af vores SuperBrugsen jyttemel i 750-grams poser. Derudover har en del af vores butikker et udvalg af glutenfrit mel fra Finax. Har din butik ikke glutenfrit mel hjemme, så spørg uddeleren eller en ansat i kolonialafdelingen, om de ikke kan bestille mel hjem til dig. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #indkøb, #coop, #brød, #mel og #gluten