Sæt skruelåg på yletten, tak!
Hvordan kan det være, at Coops ylette, der er tappet på Thise Mejeri, altid er så klumpet eller grynet, også selv om man ryster den hærdigt,
inden den hældes ud af kartonen?
Den er heller ikke nem at ryste, når man ikke kan lukke effektivt for den, så jeg glæder mig til, at den kan købes i karton med skruelåg. Så kan man lukke effektivt for kartonen, og åbningen er ikke så snasket og ulækker, når man skal hælde af den igen.
Karen Lindeballe, Grenå
Svar fra Samir Hadzimahovic
Vi vil naturligvis viderebringe din henvendelse til leverandøren og få dem til at tjekke, om det er et generelt problem eller et enkelt tilfælde.
Skruelåget har vi også selv overvejet, og det er ikke utænkeligt, at det vil komme på i fremtiden.

Samir Hadzimahovic er kategorichef for mejeri, fedtstoffer og æg. Samir Hadzimahovic er dermed indkøbsansvarlig for disse varer.