Sælg bananer fra Gran Canaria!

En læser vil vide, hvorfor Coop ikke sælger bananer dyrket på Gran Canaria?
?

I sælger fødevarer fra næsten hele verden, men hvorfor sælger I ikke bananer fra de kanariske øer? De er mindre, smager sødere og er ikke så tørre, som dem i sælger.

Peter von der Wehl, Handewitt, Tyskland

Svar fra Morten Brix

De fleste kanariske bananer sælges normalt i Spanien på grund af øernes tilhørsforhold. Bananerne egner sig ikke godt til transport herop, da det ret høje sukkerindhold betyder, at bananerne nemt får mørke pletter på skrællen. Vi får vores løse bananer fra Columbia og Costa Rica og til dels Ecuador. Juniorbananer får vi lige nu fra Brasilien, og de økologiske bananer får vi fra Den Dominikanske Republik. Når vi vælger leverandører, lægger vi vægt på, at de kan levere bananer med den smag og i den kvalitet, som danskerne kan lide.  

Morten Brix er kategorichef for frugt i Coop i Danmark. Morten Brix har dermed det øverste ansvar for indkøb af de frugter, du finder i butikkerne i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen.

Se, hvad vi ellers skriver om: #frugt, #supermarked og #bananer