Sådan virker en sparepære

Den gamle sparepærer må ikke længere sælges fra 2012. Det stiller krav til sparepærerne. Kom med bag om sparepæren, og få svar på hvordan virker den, og hvorfor er der kviksølv i

Fakta om sparepærer

LED og halogenDer findes flere forskellige energisparepærer, blandt andet LED-pærer, som bygger på diodeteknologi, og halogenpærer.Den velkendte sparepære, som førhen var stavformet, er god som all-round pære, fordi den er billig og har længst levetid. Men over tegnebordet, spisebordet og andre steder, hvor man vil have rigtig god farvegengivelse, er det en god idé at vælge en anden type pære.FarvegengivelseLysets evne ti lat gengive farver angives i Ra-værdi. Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 svarer til dagslysets farvegengivelse. En almindelig sparepære har en Ra-værdi på 80-85. Til sammenligning er en glødepæres Ra-værdi cirka 99. Fra 1. september 2010 er det et lovkrav, at der på pærens æske er oplyst en hjemmeside, hvor man kan se pærens Ra-værdi.LysstyrkeLysstyrken angives i lumen. I dag er vi vandt til at vælge pærer ud fra watt, fordi vi ved nogenlunde, hvor meget som der kommer flere forskellige pærer på markedet, som har forskellig effektivitet, skal vi med tiden til at kigge efter lumenværdien, når vi vil vide, hvor meget lys en pære giver.Her kan du se, hvor mange lumen de kendte watt-angivelser svarer til:15W = 125 lumen25W = 229 lumen40W = 432 lumen60W = 741 lumenFarvetemperaturFarvetemperaturen fortæller os, om lyset opfattes koldt eller varmt. Farvetemperaturen angives i Kelvin ( K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Varmt lys har en lavere Kelvin-værdi end koldt lys. For det menneskelige øje er det kun intervallet mellem 2600K og 4000K, der er interessant, fordi vi ikke kan se forskel på værdier uden for det spektrum. En almindelig glødepære har en farvetemperatur på 2700 K, derfor opfatter vi lyset som varmt. En almindelig sparepære har en farvegengivelse på 2600-3000 K. Fra 1. september 2010 er det et lovkrav, at Kelvin-værdien kan ses på æsken.AffaldSparepærer skal afleveres på genbrugsstationen, så de kemiske stoffer kan blive samlet og genbrugt bedst muligt. Hvis pæren ender i skraldespanden, bliver den brændt sammen med alt det andet affald, og så bliver kviksølvdampene udledt i naturen, hvor de kan gøre stor skade.Ny lovgivning 1. september 2011: Det skal fremgå af emballagen:

  • Lumenværdi og en præcis sammenligning i forhold til watt hos en glødepære
  • Farvetemperatur, Kelvin
  • Mål
  • Tændingstid
  • Indhold af kviksølv
  • Hvilke temperaturer pæren kan tåle
  • Hvor mange gange pæren minimum kan klare at blive tændt
  • En hjemmeside med hjælp til hvad man skal gøre, hvis pæren går i stykker

Kalender over udfasningen af glødepærer:1. sep. 2009: Udfasning af matte gløde-og halogenpærer samt glødepærer på 100W og derover.1. sep. 2010: Nye krav til sparepærernes æsker og information på offentligt tilgængelig webside. 75Wglødepæren udfases.1. sep. 2011: 60W glødepærer udfases.1. sep. 2012: Resten af glødepærerne udfases. Import af glødepærer til EU-lande bliver forbudt.1. sep. 2013: En række yderligere krav til lyskilder træder i kraft. Kravene handler først og fremmest om pærernes holdbarhed.

Sparepærer er et lysstofrør i forklædning

Den er for lang tid om at tænde, den viser farverne dårligt og indeholder kviksølv. Sådan har kritikken af sparepæren lydt, siden pæren så dagens lys for omkring 20 år siden. Fra 1. september 2012 bliver det forbudt at importere glødepærer til EU-lande, og det stiller krav til producenterne om at udvikle og forbedre sparepærerne.

I en sparepære er der en lille smule kviksølv, som skal varmes op, før pæren lyser, som den skal. Derfor tager det op til 30 sekunder, før sparepæren når sin optimale lysstyrke.

En sparepære er et lysstofrør i miniudgave, derfor var de første sparepærer formet som et minilysstofrør, som var bukket på midten.

I dag findes sparepærerne i mange former og ligner efterhånden glødepærerne. Men bag det pæreformede glas gemmer sig stadig et lille lysstofrør.

I glasrøret er der kviksølvdampe. Når der kommer elektricitet gennem glasrøret, bliver kviksølvet varmet op, og på den måde bliver der skabt ultraviolet stråling. Strålingen rammer et lyspulver, der sidder på indersiden af røret, og på den måde bliver der dannet lys.

Danskerne stiller høje krav til sparepærer

Der bliver forsket i at forbedret sparepærernes design og kvalitet. Det fortæller Simon Grolin, der er ansvarlig for indkøb af sparepærer til alle Coop-butikker i Norden.

»Jo mere sparepærerne ligner de traditionelle pærer, jo bedre sælger de,« fortæller Simon Grolin.

Danskerne stiller høje krav både til design og miljøvenlighed, og derfor er det nødvendigt at udvikle sparepærerne, så de giver et lys, der minder mest muligt om glødepærernes og har et så lavt indhold af kviksølv som muligt, siger Simon Grolin.

Pærerne kan tænde hurtigere, men det er svært at ændre farverne

Lyset fra en sparepære viser ikke alle farver så klart som lyset fra en glødepære, og det er svært at lave om på. Lysets evne til at gengive farver afhænger af den pulverblanding, der sidder på indersiden af glasset. I dag findes der sparepærer med fem slags lyspulvere i stedet for kun tre, og de har en bedre farvegengivelse, men de er også en del dyrere end de almindelige pærer.

Det er lettere at forbedre tændingstiden, altså hvor lang tid det tager, før pæren lyser optimalt. En metode er at bruge flydende kviksølv i stedet for fast kviksølv, fordi det hurtigere bliver varmet op og begynder at udsende ultraviolet stråling.

Kviksølvet er ikke farligt, når sparepæren behandles rigtigt Kviksølvet er årsag til, at mange er skeptiske over for sparepærer. Kviksølv i store mængder er skadeligt for blandt andet menneskets nervesystem og indlæringsevne og er desuden meget skadeligt for miljøet.

Men hvis der ikke var kviksølv i sparepærerne, ville de ikke kunne lyse. fortæller Poul Erik Pedersen, der er projektleder for belysning i Center for Energibesparelse. Han understreger, at sparepærer ikke er farlige, så længe de bliver behandlet rigtigt og afleveret til genbrug.

»Man skal selvfølgelig ikke smadre en sparepære i sin stue hver dag. Men det er ikke farligt at komme til at smadre en sparepære en enkelt gang, når bare man rydder ordentligt op,« siger Poul Erik Pedersen.

Sparepærer skal til genbrug

Hvis en sparepære bliver knust, er det vigtigt, at man ikke bruger en støvsuger eller kost til at samle skårene op med, for det spreder kviksølvdampene i rummet. Det er bedre at samle stumperne op med to stykker pap. Pak skårene ind i avispapir, læg dem i en lufttæt beholder, og aflever dem på en genbrugsstation. Det er en god idé at lufte ud i 15 minutter, efter en pære er gået i stykker.

Det er et krav at en sparpære kan tåle at blive tændt og slukket lige så mange gange som det antal timer, den kan lyse, hvis den skal have Elsparemærket. Det vil sige, at en sparepære, der har en levetid på 15.000 timer, skal kunne tændes og slukkes mindst 15.000 gange, uden at det forkorter pærens levetid.

Producenterne regner med, at en pære gennemsnitlig er tændt i 2,7 timer om dagen. Det betyder, at en sparepære, der kan holde i 15.000 timer, kan lyse i 15 år. Til sammenligning har en almindelig glødepære en levetid på omkring 1 år.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #energi, #sparepære, #lys, #viden og #spareråd