Sådan undgår du skimmelsvamp

Samvirke har samlet en række råd til, hvad man selv kan gøre, for at undgå skimmelsvamp.

Hold boligen tør

Skimmelsvamp kan kun vokse i
boligen, hvis den relative fugtighed på overfladerne er over 80 procent.
Investér eventuelt i en fugtmåler. De fås for under 100 kr. i et
byggemarked.

Udluftning er vigtig

Det er
vigtigt at lufte ud hver dag for at slippe af med den fugtige luft som
kan forårsage skimmelsvamp - især i badeværelset, køkkenet og
soveværelserne. Om efteråret er der meget fugt i luften indenfor. Derfor
skal du lufte ekstra meget ud for at undgå, at fugten sætter sig som
kondens på kolde steder som for eksempel vinduer og ydervægge.

Undgå at tørre tøj indenfor

Du
kan godt tørre et par skjorter eller t-shirts  i badeværelset, men du
skal ikke tørre større mængder tøj inde i boligen - det giver meget fugt
og dermed risiko for skimmesvamp. Brug en tørretumbler, eller hæng
tøjet til tørre udenfor.

Tjek dine afløb

Undersøg,
om der er utætheder ved afløbene i køkkenet og badeværelset. Tjek også,
at vandet løber ned mod afløbet på badeværelset. Hvis vandet løber den
forkerte vej og ender ude langs væggen, kan fugtigheden blive opsuget i
væggen og skabe grobund for skimmelsvamp der.

Udsugningen skal være i orden

Hvis
du har en tørretumbler, bør den være tilsluttet en udsugningskanal, da
den ellers blæser fugtig luft direkte ud i rummet. Du kan også overveje
at anskaffe en kondenstørretumbler, som ikke behøver udsugning. Hvis du
har en emhætte, så brug den. Det er bedst, hvis den også kan fjerne
vanddamp, når du for eksempel koger pasta eller ris. Sørg også for at
rense eventuelt tilstoppede udsugningsventiler.

Sørg for at husets »overfrakke« er tæt

Undgå
løse tagsten eller utætheder omkring tagsten, tagvinduer, skorstene og
kviste. Reparer revner i facaden eller ødelagte fuger mellem mursten.

Lav et udvendigt tjek

Sørg
for at kloakker, afløb og eventuelle dræn omkring huset fungerer
ordentligt. Hold tagrender, nedløbsrør og rensebrønde rene og tætte.

Se, hvad vi ellers skriver om: #gode råd, #indeklima, #skimmelsvamp og #svamp