Sådan undgår du myggestik

Myggestik kan være rigtigt irriterende. Derfor har Samvirke samlet en række tip til, hvordan du kan undgå de kløende stik.
  • Sluk lyset, når du lufter ud om aftenen. Myg tiltrækkes af lys.
  • Sov under et myggenet eller montér et net på soveværelsesvinduet.
  • Lange bukser og langærmede trøjer eller bluser kan også være
    et effektivt værn mod myg.
  • Bor du i et vådt område, der er plaget af myg, kan det måske have en
    effekt at dræne området.
  • Hvis du bruger myggemidler, så tjek, at de er godkendt af Miljøstyrelsen.
  • Begræns brugen af myggemidler, da de sjældent er særligt sunde at bruge. Dæk i stedet huden med løst tøj.
  • Det er forbudt at importere myggemidler fra udlandet. Både dem, du køber på ferien, og dem, du bestiller over nettet. 
  • Undgå at bruge myggemidler til børn - og aldrig til børn under 3 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: #vejledning, #guide, #gode råd, #tips og #myg