Sådan undgår du at din hund får hedeslag

Hunde bliver hurtigt varme, og bruger langt mere væske på at holde sig nedkølede end mennesker. Lad dem derfor aldrig blive i bilen eller andre steder, hvor varmen hurtig bliver intens. Sørg også altid for, at de har adgang til vand.

Sådan holder du hunden nedkølet

Hunde sveder ikke, men halser, når de skal af med varmen.Det sker ved, at hunden hyppigt trækker kold luft indover tungen, som får vandet til at fordampe, og derved nedkøles kroppen.

Det er ikke ligeså effektivt som at svede. Der er derfor et par vigtige ting, man skal huske på, hvis hunden ikke skal blive overophedet eller dehydrere.

  • Hunde skal altid have adgang til vand. De bliver hurtigt tørstige, hvis de skal halse for at nedkøle sig, og kan kun selv styre væskebalancen, hvis de har fri adgang til vand.
  • Lad aldrig hunden sidde alene tilbage i bilen eller andre steder, hvor varmen hurtig bliver intens. Det gælder både sommer og vinter. Selvom det føles koldt udenfor, stiger temperaturen i bilen hurtigt.
  • Giv hunden adgang til en balje koldt vand om sommeren, eftersom dens pels får kropstemperaturen til at stige meget hurtigt.
Se, hvad vi ellers skriver om: #sundhed og #hund