Sådan tætner du brevsprækken på 1 minut

Det er nemt at undgå træk fra brevsprækken. Det eneste, du behøver, er to skumsvampe og lidt tape.

Luk hullet

Brevsprækken er i mange lejligheder og huse blevet overflødig, fordi posten bliver leveret i en postkasse. Så nu er de danske døre fyldt med unødvendige huller, der lukker kold luft ind.

Det er måske ikke verdens pæneste løsning, og mangt en tømrer vil sikkert korse sig. Men det virker, og det isolerer godt.

  • Tag et par skuresvampe og stop dem ind i brevsprækken. De isolerer godt, fordi de er fulde af luft.
  • Klip dem eventuelt til så de passer perfekt i størrelsen.
  • Sæt malertape over svampene så de bliver siddende.
Se, hvad vi ellers skriver om: #bolig, #bæredygtighed, #indeklima, #miljøvenlig og #gør-det-selv