Sådan spotter du en falsk mail

Har du svært ved at vurdere, om du har modtaget en fupmail? Se her, hvordan du gennemskuer det.

Du skal være ekstra opmærksom på mails, der kommer fra mailadresser, du ikke kan genkende. F.eks. Gmail-, hotmail- og no-reply-mailadresser. De kan være et tegn på, at afsenderen forsøger at holde sig skjult. 

Tjek afsenderen

Selvom du angiveligt har modtaget en mail fra SKAT, fordi det står i afsenderfeltet, kan du alligevel ikke være sikker på, at mailen reelt kommer fra SKAT. Derfor bør du tjekke den mailadresse, som mailen er sendt fra. I de fleste mailprogrammer kan du gøre det ved at klikke på navnet i afsenderfeltet. Er mailen sendt fra en mystisk mailadresse – stemmer den ikke overens med afsenderens navn, eller indeholder den tilfældige tal og bogstaver – bør du blive mistænksom.

Er mailen sendt fra en no reply-mailadresse – det vil sige en mailadresse, du ikke kan skrive tilbage til – skal du også være ekstra opmærksom. En no reply-mailadresse er ikke i sig selv et bevis på, at der er tale om en falsk mail, men den kan være et tegn på, at afsenderen gerne vil holde sig skjult. 

Vær også ekstra opmærksom på mails, der er sendt fra Gmail- og hotmail-adresser. Større virksomheder, organisationer og institutioner vil ofte have deres eget navn som maildomæne – altså det, der står efter @.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tjek formålet

Falske mails vil ofte have noget fra dig. Modtager du en mail, hvor nogen vil have dig til at downloade en fil eller klikke på et link, bør du være påpasselig. Links og vedhæftede filer i falske mails indeholder ofte ondsindede programmer, der, hvis du klikker på dem, kan give afsenderen adgang til dataene på din computer.

Vil nogen ligefrem have dig til at donere penge eller sende personlige oplysninger om dig selv, bør alarmklokkerne virkelig ringe. Som hovedregel bør du aldrig sende personlige oplysninger som f.eks. bankoplysninger eller logins via mail.    

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tjek sproget

Er mailen skrevet på dårligt dansk, eller er der sproglige eller grammatiske fejl, bør du blive mistroisk. Det bør du også blive, hvis sproget og afsenderen ikke passer sammen. F.eks. vil en mail fra SKAT aldrig være skrevet i en uformel tone eller indeholde sprogfejl.

Tjek links

For at finde ud af, om et link er sikkert, kan du holde musen hen over det og se, hvilken hjemmeside linket fører hen til.  Klik ikke på linket, hvis det ser ud til at føre et mærkeligt sted hen.

Er du stadig i tvivl

Har du gennemgået listen, men er stadig usikker på, om du har modtaget en falsk mail, så vent med at gøre noget. Kontakt eventuelt afsenderen på anden vis, f.eks. telefonisk, og spørg, om mailen kommer fra dem.

Kilder: SKAT, Forbrugerrådet Tænk og www.komputer.dk