Sådan ser du om hunden er for fed

Hunde kan ligesom mennesker være ramt af fedme, men en nem metode kan hjælpe dig med at finde ud af, om hunden er for tyk.

Hver fjerde hund vejer for meget – og 1 ud af 10 lider af decideret
fedme. Og det kan være svært for en hundeejer at se kiloene snige sig på
sidebenene, men der er grund til at holde øje med taljen på hunden. En
tyk hund rammes ligesom mennesker af livsstilssygdomme som sukkersyge og
hoftedysplasi.

Sådan måler du hundens fedme:

  • Hundens ribben skal kunne mærkes, når man glider hånden let over hundens brystkasse og trykker let ind.
  • Stå på en stol og se ned på hunden oppefra. En sund hund har en talje efter brystkassen.
  • Hunden skal kunne bevæge sig frit og uhindret.

Sådan behandles fedme:

Lige
som hos mennesker gælder det om at gøre indtaget af energi mindre end
det, hunden forbrænder. Skær ned på portionsstørrelserne – eller køb
noget af det slankefoder, som en del dyremadsfirmaer efterhånden har på
hylderne.

Kilde: Dyrlæge og fagpolitisk konsulent i Den Danske Dyrlægeforening Johanne Østerbye.

Se, hvad vi ellers skriver om: #vejledning, #guide, #gode råd, #tips og #hund