Sådan ser du naboens boliglån

Hvor stort et lån har naboen taget i huset? Og er der stor gæld i lejligheden? Tinglysningsretten har oplysninger om alle danske boliglån, og du kan nemt få adgang til at se, hvor store lån du eller din nabo optog for at finansiere boligen.

Du kan gratis få adgang til oplysninger i Tingbogen. Dermed kan du se, hvor store boliglån, der er optaget i ejendomme i Danmark.

Gratis adgang til informationer om alle lån

Hvor stort et lån optog naboen, da hun købte sin bolig? Eller hvornår blev lånene lagt om? Hvis du er den nysgerrige type, kan du nemt og gratis få adgang til alle boliglån i Danmark. Oplysningerne har Domstolsstyrelsen frigivet for nogle år siden, og ved enkelte opslag kan du se oplysninger om dit eget og andre danskeres lån i boligen.

Du behøver ikke at kende vedkommende, du slår op i tingbogen, der indeholder oplysninger om tinglyst gæld. Det er nok at slå op på en adresse.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor meget skylder naboen i sit hus?

Oplysningerne i Tingbogen er en oversigt over, hvor stor gælden var, da lånet blev optaget. Måske står der, at der er optaget et lån på 1 million kroner. Det er lånets størrelse på den dag, lånet blev udbetalt. Du kan altså ikke se, hvad der er betalt af på gælden, siden lånet blev optaget, men kun lånets hovedstol.

Disse oplysninger kan du se om andres boligøkonomi:

  • Hvor stor var lånet ved optagelsen
  • Rentesatsen der betales på realkreditlån
  • Om renten er fast eller variabel
  • Hvornår lånet blev optaget
  • Hvilken prioritet lånet har i forhold til andre lån

Et låns prioritet fortæller om, i hvilken rækkefølge kreditorerne får ret til penge, hvis du går konkurs – eller hvis din ejendom kommer på tvangsauktion.

Du kan slå op i Tinglysningsrettens oplysninger på Tinglysning.dk

Tingbogen, der er en del af oplysninger, fortæller om, hvor stor boliglån, der er optaget i huset eller lejligheden.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor meget er boligen værd?

Hjemmesiden bolighed.dk har indsamlet en rækkeoplysninger om alle danske boliger. Ved at indtaste en adresse, kan du se, hvad din og naboernes boliger er vurderet til lige nu.

Ved at klikke på en bolig på kortet kan du også se, hvordan priserne har udviklet sig, og hvad prognosen for boligpriserne siger for det kommende år.