Sådan parterer du en kylling

Samvirkes madskribent Maria Meldgaard parterer en kylling i 10 stykker.

Ovnstegt hvidløgskylling

1 stor kylling

Marinade:

2 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
2 fed hvidløg
1 spsk. tørret timian

salt og peber

Læg hele kyllingen på et skærebræt. Vrid låret ud. Skær igennem, hvor du kan se en fordybning i skindet.

Del låret i overlår og underlår. Læg låret på brættet og skær underlåret fra det sted, hvor det er bredest.

Vrid en vinge ud fra skroget, og skær den af, hvor der viser sig en fordybning i skindet.

Rejs kyllingeskroget på højkant med gumpen op. Skær igennem lige bag brystet, skær uden om evt. knogler 

Skær brystet i fordybningen til to og hvert bryst lige igennem i to stykker, så du har parteret kyllingen i i alt 10 stykker.

Rør olien med resten af marinaden

Hæld marinaden over kyllinge-stykkerne og vend rundt

Sæt kyllingen midt i ovnen og steg i ca. 45 min., til kødet er gennemstegt.

Se, hvad vi ellers skriver om: #fjerkræ, #kylling og #køkkenråd