Sådan må politiet bruge fysisk magt

Læs her, hvornår politiet må trække våben, stave eller bruge håndjern. Advokat Michael Bjørn Hansen er forfatter til bogen ” Hvad må politiet?”, og han forklarer her, hvilke magtmidler politiet må tage i brug
handjern

Magtanvendelse skal foregå så diskret som muligt, hvis politiet for eksempel vil bruge håndjern, og det skal kontrolleres, at håndjernene ikke strammer unødigt.

Det skal være nødvendigt

Politiet må i modsætning til os andre bruge fysisk magtanvendelse for at udfylde sin rolle som ordensmagt, men det skal både være nødvendigt, det skal stå mål med gerningsmandens handling, og det skal være det mindst indgribende middel, der skal bruges, når politiet bruger magt.

Magtanvendelse skal være proportionalt med, hvad politiet vil afværge

Politiets magtanvendelse skal være proportional – det vil sige ikke overdrevet – i forhold til, hvad politiet vil afværge med magtanvendelsen. Det vil for eksempel ikke være proportionalt at bruge skydevåben for at stoppe en, der kører for stærkt.

Politiet må skyde for at afværge angreb

Politiet må bruge skydevåben for eksempelvis at afværge et angreb, hvis en betjent eller en kollega er ved at blive overfaldet, og personen er i livsfare eller i fare for alvorlige skader på sit helbred. Skydevåben må kun benyttes for at beskytte personers liv eller vigtige samfundsinstitutioner eller virksomheder. Det kan være en ministeriel bygning, en retsbygning, et jernbane- eller industrianlæg eller en bank. 

Andre må ikke udsættes for skade

Politiet skal vurdere, om andre udsættes for skade, hvis det er nødvendigt at bruge fysisk magtanvendelse. Det kan være tilskuere eller andre udenforstående. Vil politiet for eksempel gasse en besat lejlighed, og der ligger en børnehave ved siden af, skal det vurderes, om der kan ske skader på udenforstående som børnene og de ansatte i børnehaven.

Så diskret som muligt

Magtanvendelse skal foregå så diskret som muligt, hvis politiet for eksempel vil bruge håndjern eller anden magtanvendelse. Personen, magtanvendelsen udøves overfor, må ikke blive udstillet. Håndjern må for eksempel bruges for at forhindre vold, optrapning af situationer eller forsøg på flugt. Det skal kontrolleres, at håndjernene ikke strammer unødigt. En person i håndjern skal støttes på en hensynsfuld måde, og der må ikke løftes i håndjernene. Personer i håndjern skal altid være under tilsyn, og det skal fremgå af døgnrapporten, hvorfor den pågældende er lagt i håndjern.

Vanskeligt at bevise overtrædelser

Der er en klagemulighed, hvis politiet ikke overholder reglerne. Man kan indsende en adfærdsklage til Den Uafhængige Politiklagemyndig, Banegårdspladsen 1, 8000 Århus C.

”Reglerne for hvornår politiet må bruge fysisk magt er udmærkede, en anden ting er praksis, hvor det kan være svært at bevise, at politiet har overtrådt reglerne,” siger advokat Michael Bjørn Hansen, der har undervist i strafferet.

Stav må anvendes mod for eksempel hærværk

Staven må bruges, når politiet vil afværge angreb både på personer, biler eller bygninger. Mens skydevåben kun må bruges for at afværge livstruende angreb eller angreb på vigtige samfundsinstitutioner eller virksomheder, må staven bruges ved for eksempel hærværk på biler, bygninger eller anden ejendom. 

Stav ved modstand mod politiet

Politiet må bruge stav, hvis personer modsætter for eksempel anholdelse og visitation, og staven må bruges ved både aktiv og passiv modstand, når politiet skal udføre en opgave og har nedlagt et påbud. Aktiv modstand kan være at slå ud efter en betjent, mens man modsætter sig en anholdelse. Passiv modstand kan være, at personer nægter at flytte sig og derved lægger hindringer i vejen for politiets arbejde. Politiet skal dog vurdere, om det nu også er uopsætteligt at personen flytter sig. Uopsættelige situationer er for eksempel brandslukning eller ambulancekørsel. En sit-down-demonstration i en sidegade vil typisk ikke være uopsættelig, og her må politiet ikke bruge stav. 

Må ikke slå efter hovedet

Når politiet bruger stav, skal slagene rettes mod arme, ben, ryg og bagdel – eller sæde – som det hedder i politisproget. Politiet må ikke slå mod hoved, hals, nakke, kraveben, bryst, mave, skridt, rygsøjle, knæ eller andre led. Hvis du bliver ramt af en politistav og mærker en skade ud over det bagatelagtige, skal du tage på skadestuen, så du kan sikre, at der ikke efterfølgende opstår komplikationer, og at du har dokumentation for, hvad der er sket.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

En hund bruges til at pacificere en person

Politihunde kan bruges som magtmiddel mod enkeltpersoner som en indbrudstyv, der stikker af, inden politiet ankommer. Så vidt muligt skal personen advares først. En hund kan måske også bruges til at pacificere en angribende person, i stedet for at politiet trækker våbenene. Hunden vil typisk ikke blive brugt mod personer, der udøver passiv modstand ved for eksempel at nægte at flytte sig efter politiets påbud. Hvis du er blevet bidt af en politihund, skal du straks tage på skadestuen for at sikre dig, at der ikke efterfølgende opstår komplikationer.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Gas og peberspray

Gas bruges til at sprede opløb, stoppe bålafbrænding, afværge kollektivt hærværk, rydde områder i forbindelse med en ulovlig fysisk blokade eller pågribe gerningsmænd, der har forskanset sig i en lejlighed. Politiet kan anvende peberspray i de samme situationer, hvor der principielt også anvendes stav eller gas. Det mest skånsomme middel skal foretrækkes. 

Hvis politiets brug af gas har med ført gener, der kræver lægehjælp, skal den person, der har været udsat for gas straks undersøges af en læge. Før peberspray bruges, skal personen gøres klart, at politiet har til hensigt at anvende peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Efter brug af peberspray skal politiet så vidt muligt afhjælpe de gener, pebersprayen kan have medført og sørge for lægehjælp, hvis det er fornødent.