Sådan laver du pink og hvid gløgg

Pink og hvid gløgg puster nyt liv i julebordet, men varmer ligeså dejligt som den gode gamle rødvinsgløgg. Se med og lær, hvordan du selv laver gløgg helt fra bunden med julekrydderier, rom og vin. Samvirkes Fie Kruse brygger og serverer.

Hvid gløgg

  • 1 liter hvidvin.
  • 2 dl æblemost.
  • 1 dl lys rom.
  • 2 kanelstænger.
  • 2 hele nelliker.
  • 1 tsk kardemommefrø.
  • 1 stang vanilie.
  • 1 økologisk citron.
  • skrællen fra 1 økologisk appelsin.
  • 1 dl sukker.
  • Fyld: lyse og mørke rosiner og smuttede mandler.

Pink gløgg

  • 1 liter rose.
  • 1 dl lys rom.
  • 1 dl koncentreret hyldeblomstsaft.
  • 5 anisstjerner.
  • 2 kanelstænger.
  • 1 tsk kardemommefrø.
  • 1 dl sukker.
  • Fyld: tørrede blåbær, tranebær og valnødder.

Sådan gør du

  • Kom ingredienserne i en gryde.
  • Varm gløggen op ved svag varme i cirka 10 minutter. Sørg for, at gløggen ikke kommer op at koge, for så forsvinder alkoholen.
  • Lad den herefter stå at trække et par timer.
  • Si gløggen, og lun den op, før du serverer.
Se, hvad vi ellers skriver om: #drikkevarer og #jul