Du skal redigere i notifikationsindstillingerne
Du kender det sikkert. Du modtager en sms eller en besked, som du ikke nødvendigvis vil dele med omverdenen, men alligevel blæser din iPhone eller din iPad beskeden op på din skærm.
Frygt ej. Du kan ændre i beskedindstillingerne på din telefon, så du har lidt mere privatliv. Når du har ændret i indstillingerne, vil der kun stå »1 ny besked«, når du modtager en sms eller en iMessage på telefonen eller på din tablet.
Sådan gør du:
Vil du undgå, at (et uddrag af) dine beskeder bliver vist på din telefons skærm, skal du ændre på beskedindstillingerne. Har du iOS 7 eller nyere, kan du gøre det på nedenstående måde:
- Gå ind i Indstillinger
- Vælg punktet Meddelelser
- Vælg punktet Beskeder
- Slå funktionen Vis eksempler fra
Nu vil du ikke længere se et uddrag af beskeden, når du modtager den. I stedet vil der kun stå afsender, og om det er en sms, et billede eller en iMessage, afsenderen har sendt dig.
Funktionen ”Vis på låst skærm” giver dig mulighed for helt at slå notifikationer på skærmen fra. Du vil altså ikke kunne se, om du har fået beskeder, uden at du er aktiv på telefonen, for eksempel ved at gå ind i besked-appen.
Facebook-beskeder
Rigtigt mange får også beskeder på Facebook i løbet af en dag. Her er det i app’en »Messenger«, du skal ændre indstillingerne.
I modsætning til appen »Beskeder« kan du ikke fjerne uddraget af den enkelte besked fra din skærm. Derfor er du nødt til at slå funktionen ”Vis på låst skærm” fra, hvis du ikke vil have notifikationer, når du får beskeder på via Facebooks app.