FOKUS
spareråd
Kyllingelår indeholder mere fedt, så her smager kødet af mere i sig selv. Men det skal ikke forhindre grillentusiaster i at eksperimentere - og konkurrere - i disciplinen drumsticks, hvor kyllingeunderlår kommer på grillen iført forskellige former for krydret BBQ-sauce.
Hel kylling er let at grille i en kyllingeholder med plads til grøntsager i bunden. Så får du sprødt skind, mørt og saftigt kød og lækkert tilbehør på en og samme gang.
Du kan også lægge kyllingen i en stegeholder eller gøre den flad ved at fjerne rygraden og brede fuglen ud på grillen. Men husk en drypbakke - så undgår du, at der drypper fedt og væske ned i grillen.
Kyllingen er færdigstegt, når kødet slipper benene, og kødsaften er klar. Eller når dit stegetermometer giver besked: Sæt det midt i brystfileten og indstil det på 75 grader – så er du helt sikker på, at kyllingen er gennemstegt.
Kylling skal ikke skamsteges, men giv den gerne god varme, så den kan få sprødt skind. Du kan også starte med at give den høj varme, skrue ned under selve stegningen og slutte af med høj varme til sidst.
Charlotte Vendelbo foretrækker at grille kyllinger, der har haft mulighed for at gå frit omkring og vokse sig større.
”Jeg synes, at man kan smage forskel. Kødets struktur er klart bedre,” mener grillmastersouschefen, som også er uddannet slagter.
Kyllingebrystfilet er meget fedtfattigt, så der skal tilføjes fedt og smag, før det kommer på grillen. Der er talrige muligheder med ’flæk og fyld’-teknikken, hvor man skærer brystet igennem og fylder det med eksempelvis mozzarella, semidried tomater, serranoskinke eller bacon.
En krydret rub med farin, salt og masser af krydderier gør sig godt på kyllingebryst. Kødet kan også skæres i mindre stykker og grilles på spyd.
Kyllingelår indeholder mere fedt, så her smager kødet af mere i sig selv. Men det skal ikke forhindre grillentusiaster i at eksperimentere - og konkurrere - i disciplinen drumsticks, hvor kyllingeunderlår kommer på grillen iført forskellige former for krydret BBQ-sauce.
Kylling er nemt at grille med både gas og kul – hele året rundt. På gasgrill opnår man en dejlig grillsmag. Foretrækker du en mere markant grill- og bålsmag, kan du enten benytte træflis, træchunks, trækulsbriketter eller trækul.
Charlotte Vendelbo slutter med 2 grundlæggende tips til succes ved grillen:
Som udgangspunkt skal du altid sørge for at varme grillen op i 10-15 minutter, inden du begynder at grille. Og så skal du altid oliere maden - ikke grillristen.
Denne artikel er sponsoreret og lavet i samarbejde med De 5 Gaarde.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10