Sådan hjælper du dit barn med at beskrive dets smerte

Børn føler smerte lige som voksne, men de har andre måder at udtrykke den på. Her får du en række råd til, hvordan du kan kommunikere med dit barn, når det gør ondt.
  • Tal med barnet

    Spørg, hvor det gør ondt

  • Brug barnets egne ord

    Sørg for at bruge ord, som barnet kan forstå og relatere til

  • Rør ved barnet

    Og spørg til, om det er her, det gør ondt

  • Tegn en skala af ansigter fra glad til sur

    Bed barnet beskrive, hvor på skalaen smerten er.
    Relater ansigtsudtrykkene til situationer, som barnet kender, fx det her svarer til, at du kan spille fodbold, selvom det gør ondt. Her kan du godt klare at se tv, mens det gør ondt. Og her gør det så ondt, at du ikke engang kan holde ud at se tv).

  • Giv barnet nogle farver

    Bed barnet om at forsøge at tegne sin smerte – og sætte farve på. Børn bruger ofte rød og sort til at tegne de områder, hvor de har mest ondt.

Særligt for spædbørn:

  • Kig på barnets ansigtsudtryk

    Tegn på smerte kan være sammenpressede øjne, åben mund, dirrende hage og ansigtsgrimasser.

  • Lyt til gråden

    Hvis barnet ikke er til at trøste, og hvis gråden er i et højere toneleje end sædvanligt, kan det også være indikationer på, at barnet føler smerte.

  • Rør ved spædbarnet

    Læg hænderne på barnets krop fx maven, ryggen osv. og se på dets ansigtsudtryk, om det virker som om, det gør ondt.


Kilde: Chronic Pain For Dummies og Kaare Lundstrøm, overlæge på Rigshospitalets børne- og ungeafdeling

Se, hvad vi ellers skriver om: #sygdom, #børn, #smerte og #smertebehandling