Sådan finder du rejsebøger på nettet

Planlægning er halvdelen af fornøjelsen, når man skal rejse. Den anden halvdel får man kun, hvis rejsebogen stadig passer

Problem:

Ahhh, en sviptur til Napoli. Det er lifligt at
rejse! Men hvor er det trist, når rejsebogen er fra ’74. Nu er
restauranterne lukkede, de lokale er blevet grove, og alting koster det
tidobbelte. Så kan det nok være, man fortryder, at man var for nærig til
at betale 249 kr. i boghandlen.

Løsning:

Men der er en løsning.
Wikitravel er en meget udførlig global rejsebog. Her kan man læse om
alt fra valutakurser, transport, hoteller og seværdigheder. Gratis,
overskueligt og klart skrevet. Wikitravel er bygget på samme platform
som internetleksikonet Wikipedia. Det betyder, at brugerne selv skriver
og opdaterer artiklerne.

Opfordring:

Der er ingen grund til at gemme Ferien går til Tjekkoslovakiet, når du kan læse, hvad en fadøl koster i Prag lige nu.

Se, hvad vi ellers skriver om: #fritid, #udland, #internet, #IT og #webråd