Sådan finder du en person

Der findes mange måder at finde oplysninger om personer på. Journalist Tommy Kaas, der blandt andet underviser i personsøgning på Roskilde Universitetscenter, tager dig her med på en tur under internettets overflade.

Tjek din nabo

Jagten på oplysninger starter som regel i telefonbøgerne på nettet, for eksempel De Gule Sider (www.dgs.dk), www.krak.dk eller person.eniro.dk. Her finder vi telefonnumre, både fastnet- og mobilnumre. Nettets telefonbøger har ofte forskellige oplysninger, så vil jeg være sikker på at få alle oplysninger med, søger jeg flere steder. Jeg søger selvfølgelig først på navn og ser, hvilke numre der dukker op. Men jeg søger som regel også udelukkende på adressen - og lader være med at indtaste navnet. Og så finder jeg måske også ud af, om der er andre personer, jeg ikke kendte til, der er registreret på adressen.

Hvem ejer huset, og hvad er det værd?

Det er mange år siden, at det i Danmark var muligt at se, hvad naboen betalte i skat. I dag er mulighederne begrænsede for den slags oplysninger, men vi kan stadig gå ind på myndighedernes hjemmeside www.ois.dk og se, hvem der ejer fast ejendom, og hvad den offentlige ejendomsvurdering er for hver enkelt ejerlejlighed, parcelhus, fritidshus mv. Vil man vide mere, kan man besøge en anden offentlig side, www.statstidende.dk. Her kan vi se mange oplysninger - for eksempel navnene på personer, der køber og sælger fast ejendom. I cirka halvdelen af tilfældene kan vi endda også se købsprisen. Statstidende drives af staten, og det er reguleret gennem forskellige love, hvad der skal offentliggøres på nettet. Blandt de oplysninger, der offentliggøres, er for eksempel også oplysninger om, hvem der har indgået ægtepagt, og om tinglyste pantebreve, hvad enten der tages pant i ejerlejligheder, andelsboliger, fly eller biler.

Statstidende er også stedet, hvor man kan tjekke, om naboen er blevet stævnet, er blevet gældssaneret, er gået konkurs med et firma eller lignende. Forbindelser mellem personer og virksomheder kan efterforskes på hjemmesiden for det centrale virksomhedsregister www.cvr.dk, hvor man både kan søge på firmanavn og personnavne. På www.statstidende.dk kan man søge i alle offentliggørelser et år tilbage i tiden. Vil man i øvrigt se flere detaljer om, hvilke rettigheder der er tinglyst på en ejendom, må man slukke skærmen og bevæge sig ned til det lokale tinglysningskontor.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Og hvad var navnet?

Søger du på din nabo, så tænk på, at der kan være en årsag, hvis du ikke finder så meget, som du håbede på. Det kan jo være, at du ikke søger på det rigtige navn - mange personer har mellemnavne, der ikke er almindeligt kendte eller brugte, men måske brugte i officielle sammenhænge, som hvis man for eksempel bliver nævnt i Statstidende, fordi man har købt, solgt eller pantsat. Opdager man pludselig et hidtil overset mellemnavn, så er det bare på den igen med alle søgningerne. Måske dukker der nu nyt op.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Sikke en fest vi har haft...

Minder om vilde byture og historier om masser af tømmermænd er sjove nok en tid, men et ry som en vild festabe er ikke det, man har mest brug for den dag, man søger job og pludselig har brug for at fremstå anderledes målrettet og stringent. På en række hjemmesider kan man dog - mange år efter at tømmermændene er dampet af - stadig se fortidens festglade unge. Både www.classmates.dk og www.dkbn. dk bryster sig af at have millioner af billeder liggende på nettet. Classmates.dk er en slags udvidet »blå bog« og vil gerne hjælpe studerende med at holde kontakten, mens dkbn.dk er et rigtigt festsite, der med et korps på mange hundrede frivillige amatørfotografer tager billeder fra både private fester, skolefester og fester fra 100 diskoteker over hele landet. Hvor Classmates.dk er helt åben, skal man på dkbn. dk oprette en profil, men så kan man derefter frit søge i billeder og profiler, som rigtig mange brugere har oprettet.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Vis mig dine venner...

MySpace, Facebook og LinkedIn er, hvad vi kalder sociale netværkstjenester. Der er dukket mange op de senere år. Der er mange flere, og de mest populære har angiveligt omkring 100 millioner brugere - hver. Her opretter mange - især yngre mennesker - personlige profiler, hvor de ofte er overraskende åbne med hensyn til, hvad de fortæller om sig selv. I USA har der sågar været sager, hvor kriminelle har pralet af deres bedrifter via deres Facebook-profil. I Danmark er det især de tre ovennævnte, der er kendte. Siderne har hver deres markante profil - hvor LinkedIn er nettets svar på forretningsmændenes visitkort, er MySpace især et sted, hvor musikere - amatører som professionelle - mødes om fælles kærlighed til musik. Facebook giver brugerne mulighed for at finde sammen i netværk, støttegrupper, fangrupper osv. At brugen af Facebook i Danmark er slået an, ses bedst af, at både Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og andre partiledere tog Facebook i brug i den seneste valgkamp. På alle sites er det at knytte elektroniske venskaber - måske via »vennelister« - centralt, og på Facebook kan man for eksempel søge en person frem og derfor se, hvem vedkommende er Facebook-ven med.

Glemmer du...

Et kæmpearkiv, hvor alle gamle hjemmesider på internettet er blevet gemt. Lyder det som himmerige eller som en skrækkelig tanke? Hvad med de gamle hjemmesider, der var blevet lidt pinlige, og som man slettede og derefter bare prøvede at glemme. Velkommen til en verden, hvor alt bliver gemt. Besøg tidsmaskinen på www.archive.org. Her indtaster du på forsiden adressen på den hjemmeside, du gerne vil se gamle udgaver af, og trykker på knappen »Take me back«. Normalt er der mange links til mange gemte versioner og vips - nu kan man udforske sin egen fortid - eller naboens. Ofte er personer, der laver hjemmesider for sig selv eller familien, ret åbenhjertige. I hvert fald i starten. Og skulle nogle af tingene så senere blive fortrudt og fjernet, er der altså stadig en mulighed for at finde det hele frem igen, hvad de færreste er klar over.

Find et billede af din gamle kæreste...

Google samler ikke kun på hjemmesider - det er også et af verdens største fotoalbums. Hvis du trykker på ordet »Billeder« i øverste venstre hjørne, kan du søge - og måske finde - et billede af din gamle kæreste. Google leder efter det navn, du søger på, og returnerer et billede, der står i nærheden, så du kan også risikere kun at finde billeder, hvor din gamle kæreste står opført som fotograf. Tip: Hvis du sætter gåseøjne rundt om navnet, bliver søgningen mere præcis.

Og hvad laver du i din fritid?

Siden internettets barndom har internetbrugere udvekslet meninger om stort og småt i de såkaldte nyhedsgrupper, mange, mange tusinde inddelt efter emner. I dag findes arkivet over alle indlæg i disse grupper kun hos Google. Søg i dem via knappen »Grupper« i øverste venstre hjørne af Googles skærmbillede. Søg efter personers navne og find ud af, om de har været omtalt eller selv har bidraget til grupperne, og hvad indlæggene siger om dem. For mit eget vedkommende ligger der stadig over hundrede gamle indlæg, der blandt andet sladrer om min skiftende interesse for blandt andet konkylier, køkkengrej og cocktails.

Hvem ejer hjemmesiden?

Hvis du vil finde ud af, hvem der står bag en bestemt hjemmeside, kan du besøge en af internettets »telefonbøger«, hvor ejerne står opført. Hvis det er en dansk hjemmeside (.dk), du interesserer dig for, kan du gå ind på www.dk-hostmaster.dk. Her kan du se, hvem der har registreret hjemmesiden, og hvornår den blev oprettet. Hvis det er en udenlandsk hjemmeside - som for eksempel .com - kan du bruge www.whois.com. For begge steder gælder det dog, at hjemmesiderne kan være registreret under en central internetudbyder, og så kan man ikke se, hvem der har lavet siden, men kun hvornår den blev registreret.

Glem ikke Google og co

Mange oplysninger om personer må vi hente i specielle søgemaskiner, men »almindelige « søgemaskiner som for eksempel Google er stadig i stand til at finde et mylder af oplysninger om os alle. Tænk på alle de foreninger, mange af os er medlemmer af eller sidder i bestyrelsen for. Mange har medlemslister eller bestyrelseslister på foreningens hjemmeside. Her kan vi finde mange små brikker, der kan være med til at tegne billedet af den, vi leder efter.

Mange personer har deres egne blogs, de løbende skriver på, og mange skriver flittigt bidrag på andre personers blogs. Når det gælder blogs, er de gamle søgemaskiner ikke altid de bedste. Brug hellere en speciel blogsøgemaskine som for eksempel www.technorati. com, www.overskrift.dk eller måske Googles bud: www.blogsearch.google.com.

Twitte til hinanden

www.twitter.com er et socialt fællesskab, der lade sine brugere sende opdateringer om deres gøren og laden ud til venner og bekendte 24 timer i døgnet. Fænomenet kaldes mikroblogging, fordi du kun har 140 tegn til at fortælle, hvad du laver lige nu. En simpel og direkte måde at få sit budskab ud på, som både Hillary og Obama bruger i valgkampen. Twitter så dagens lys i 2006, men antallet af danske Twittere er i skrivende stund kun 509. Tallet er dog stigende både i Danmark og i resten af verden, så meget tyder på, at 2008 bliver Twitters år.

Før du opretter din Twitterprofil i dit rigtige navn, skal du være opmærksom på, at den vil figurere højt i Googles søgelister. Derfor skal du tænke dig om en ekstra gang, før du lader verden vide, at du lugtede af sved, da du vågnede i morges. Omvendt kan Twitter også bruges til at generere positiv omtale, og det kan alle have brug for.

Levende billeder

Måske kan vi ikke bare finde ord og tal på nettet, der bogstaveligt talt kan klæde naboen af, måske kan vi også finde dokumentation i lyd og billeder. Og ligesom nettets brugere i dag ikke viger tilbage for at lægge personlige oplysninger om sig selv ind i profiler på sociale netværkstjenester, er der også mange, der laver små stumper film og derefter gør dem tilgængelige for sig selv og resten af verden. Www.youtube.com har gjort det nemt at lægge video eller andre film på nettet - og for os andre betyder det, at det er nemt at søge filmene frem ét sted. Problemet er blot, at der efterhånden er lagt så mange film op, at det er sin sag at finde det, man leder efter. Men kan man de almindelige søgeregler i Google, er man godt på vej. De gælder nemlig også her. På samme vis er hele nettets store åbne billedalbum www.flickr.com meget brugt og tilmed nemt at søge i. Og der kommer flere billeder til hele tiden. Mens jeg har skrevet disse sidste få linjer, er der ifølge flickr.com blevet lagret ikke færre end 4836 nye billeder...

Se, hvad vi ellers skriver om: #internet