Sådan fik vi levende bier på forsiden af Samvirke

I maj 2012 har vi tema om bier i Samvirke, og derfor skal der selvfølgelig levende bier på forsiden. Derfor valgte vi at slippe 200 bier fri i fotograf Jakob Carlsens hus. Se billeder af, hvordan bierne fløj alle andre steder hen end der, hvor vi ville have dem.

Vi havde faktisk en plan

Vores udmærkede plan var at fotografere en hel masse bier, der sad på en smuk kvindefod i et par høje gule stiletter. Og derefter at skyde et billede af den smukke model iført bidragt, bare tæer i gule stiletter og en masse bier sværmende om hovedet.
Men men men…

Modellen var meget modig

Den seje model Natacha Geisler fik foden sprayet med dronningeduft, og i teorien skulle bierne så flyve over og sætte sig på hendes fod. Men da fotografen åbnede ind til kassen med bier, kom de bare langtsomt ud én af gangen. Og ingen af dem fløj over og satte sig på foden.

Bier skider når det bliver forår

I stedet for at flyve over og sætte sig på modellens fod, fløj de alle sammen over mod vinduerne og ville ud. De var helt ligeglade med dronningeduften. Og så gav bierne sig ellers til at klatte. De leverede mørke orange klatter, der landede på vægge, vinduer, gulv og borde. Og det farvede helt utroligt meget. Det viser sig, at bier åbent bart skider, når de er på deres første flyvetur efter en lang vinter i hi. Meget forståeligt, men fotograf Jakob Carlsens nymalede stue blev meget plettet ved slutningen af dagen.

Kastede bier ned over modellen

Efter en times kamp med bierne, indsamlede vi dem på papir og kom dem tilbage i kassen, hvorefter grafiker Christel Frydkjær tømte kassen med bier ned over hovedet på modellen. Fotograf Jakob Carlsen skyndte sig at tage et par billeder inden bierne lettede og fløj over mod vinduerne igen.
Men der var ikke nok bier på billederne og efterfølgende måtte fotografen snyde lidt og sætte flere bier ind på billederne.

Se, hvad vi ellers skriver om: #bier