Roden til alt ondt

Gæld handler ikke bare om penge, men i høj grad om skyld, skam og ønsket om at have råd til at leve som vennerne

Bil, båd, bolig. Tøj, sko og tasker. Der skal ikke mangle noget, og er pengepungen tom, kan et hurtigt forbrugslån klare det. Vi danskere skylder over 20 milliarder kroner væk, penge som vi har brugt på forbrug. Og efterhånden som finanskrisen breder sig, har flere fået svært ved at betale pengene tilbage.

Gældsrådgiver Maria Berg fra firmaet Gaeld. com, som hjælper folk med økonomiske problemer, har oplevet en fordobling i antallet af henvendelser siden samme tid sidste år.

»Folk er faktisk desperate og i panik, for det hele er ramlet for dem, og de kan slet ikke se en vej ud. Og de er samtidig utroligt flove over det - mange af dem har ikke engang fortalt deres familie og venner om, hvordan det står til,« siger hun.

Meget af gælden stammer fra et ustyrligt overforbrug.

Lange udlandsrejser og dyre biler for lånte penge er ikke ualmindeligt. Heller ikke folk, der hver måned har brugt 15-20.000 kroner mere, end de tjener, og som nu sidder med enorme gældsposter uden en chance for bare at kunne betale renterne.

»Det er fuldstændig vanvittigt overforbrug. Jeg plejer at sige til dem, at jeg håber, det har været sjovt. Men den sidste halvdel af gælden har ikke været sjov, for den er generelt blevet optaget for at betale andre lån,« fortæller Maria Berg.

Sjovt er det heller ikke, når gælden begynder at kunne mærkes helt fysisk. Gældsplagede personer lider typisk af søvnløshed, har spændinger og hovedpine, mister appetitten og bliver opfarende og aggressive.

»Man har alle stresssymptomer, for man tænker på den dårlige økonomi hele tiden. Og samtidig holder de fleste op med at tale med deres partner om økonomi, når det begynder at gå dårligt.

Fordi det pludselig bliver meget følelsesfuldt, « fortæller forbrugerjurist Mette Reissmann, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School og selvstændig konsulent inden for forbrugerrettigheder.

VEJEN TIL SKILSMISSE.

Men måske har der været lykkelige stunder på vejen ud i gælden. Nyere hjerneforskning har faktisk vist, at det er muligt at opnå en kortvarig tilstand af lykke, når man shopper.

»Men det er skruen uden ende - for lykkerusen forsvinder hurtigt, og så mærker man igen den indre tomhed. Og allerede ugen efter er der et nyt » must-have«, siger Lisbeth Nebelong, journalist og forfatter til en lang række bøger om penge og privatøkonomi.

Der ligger mange ubevidste faktorer bag vores forbrug.

Selve vores psykologiske pengemønster stammer fra barndommen, så vi enten kopierer vores forældres forhold til penge eller også går i den modsatte grøft. Og så træffes mange af vores beslutninger stadig af »stenalderhjernen« , som er drevet af ønsket om at tilfredsstille vores behov her og nu.

»Det har været et økonomisk dogme, at mennesket handler rationelt, når det drejer sig om økonomi.

Men ny forskning har vist, at det passer slet ikke - vi er styret af vores følelser, også når det kommer til vores forbrug,« fortæller Lisbeth Nebelong.

En norsk undersøgelse fra 2007 viser, at forbrugslån i høj grad er socialt kontrollerede: Vi låner penge for at have råd til at leve som vores venner. Hvis vi ikke har råd til at have samme materielle standard som dem, risikerer vi nemlig at ryge ud af gruppen.

»Der er så mange forventninger til, hvordan det skal se ud, for at vi kan vise omverdenen, at vi har succes. Mange bruger alt for mange penge på tøj, biler og en ny gårdhave med de rigtige sten - fordi de er bange for at falde udenfor,« siger Mette Reissmann.

Hun oplever, at stort set alle, der har gæld, er plaget af skyldfølelse og skam, og mange ægtepar risikerer at ende i skilsmisse.

»Hvis man ikke får set problemerne i øjnene, taler sammen og lægger sin livsstil og sine forventninger om, så ender det med et brag. På den måde kan penge virkelig være roden til alt ondt.«

DANSKERNES GÆLD



Da forbrugsfesten stoppede i efteråret 2008, skyldte danskerne 21 milliarder kroner. af dem var 52,5 procent blankolån, dvs. lån uden sikkerhed, 34,1 procent var købe-og kreditkort, og 13,4 procent var kredit mod sikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik 2009.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #penge og #økonomi