Rester kan holde sig 4 dage

Rester er skønne. Du slipper for at stå i køkkenet og snitte og kan læne dig tilbage, mens maden laver sig selv på komfuret. Men ofte smider vi rester ud, fordi vi tror, de ikke kan holde sig. Men opbevarer du dem rigtigt, kan de holde 4 dage.

 

  • Brug resterne af den tilberedte mad inden der er gået 4 dage. Ellers må du smide dem ud.

  • Resterne skal opvarmes til 85 grader, dermed er alle almindelige sygdomsfremkaldende mikroorganismer døde.

  • Vær opmærksom på, at det kan være svært at opvarme en middagsrest jævnt i mikrobølgeovnen. Rør i retten undervejs eller lad maden stå et par minutter, når den kommer ud af ovnen, så varmen kan fordele sig.

  • Har du glemt en gryde med mad på komfuret og først opdager det næste dag, så smid maden ud. Her hjælper det ikke at genopvarme maden.

  • Hvis der er spinat eller andre rå krydderurter drysset på retten, skal de koges grundigt, før de sættes i køleskabet, så man undgår problemer med jordbakterier, da disse kan udvikle sig og give forgiftninger. Du kan sagtens genopvarme retter med spinat eller persille, så længe det er skyllet meget grundigt inden brug, og du har sørget for høj opvarmning og hurtig nedkøling. Men det er nemmere bare at servere det grønne drys ved siden af, så det kun kommer på tallerkenen og ikke ned i selve retten.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: #madspild og #persille