Pop cakes - sådan laver du pop cakes

Pop cakes er en slags cup cakes, men bare på pind. Samvirkes madskribent Maria Meldgaard viser, hvordan du laver de små sjove kager, der er en hot trend lige nu.

Opskrift på pop cakes

Kage på pind, med chokolade og krymmel.

Ca. 20 stykker

275 g kage (fast sandkage, chokolade kage, marmorkage eller brownie)

Creme:
100 g flødeost
25 g blødt smør
1 dl flormelis

20 popcakes pinde

300 g overtrækschokolade
Krymmel

Smuldr kagen fint med fingrene.

Kom flødeost, smør og flormelis i en anden skål og pisk sammen til en creme.
Hæld kagekrymmel i skålen med cremen og pisk sammen.

Saml dejen sammen. Konsistensen bliver lidt som romkugledej.
Sæt dejen i køleskab og lad den stivne lidt i ca. 1 time.
Tag dejen ud og form den til 20 kugler.
Smelt chokoladen og stik hver pind 2 cm ned i chokoladen.
Sæt nu pinden i dejkuglen, så sidder den fast.
Sæt kuglerne i køleskab. Når chokoladen er stivnet, kan de overtrækkes med chokolade og drysses med krymmel.
Opbevar køligt.

Se, hvad vi ellers skriver om: #kager