Plasticposen længe leve

Du står i køen i supermarkedet. Først da du begynder at læsse varer op på båndet, kommer du i tanker om det: Du burde nok have taget en af de plasticposer med, du købte, sidst du var her. De ligger derhjemme, proppet ned i køkkenskuffen, sammen med en bunke andre poser. Nå, noget skal varerne jo bæres hjem i. Du snupper to nye poser fra hylden under kassen og lægger dem oven på varerne. I flere andre lande er det overdrevne forbrug af plasticposer for alvor kommet på dagsordenen de seneste år. Briterne er for eksempel i stor stil begyndt at takke nej til plasticposer, når de køber ind. Supermarkedskæden Tesco deler således 40 procent færre poser ud nu end for to år siden, og flere engelske byer kan nu kalde sig fuldstændig plasticposefri.

Det var en BBC-dokumentar om Stillehavets voksende affaldsbjerge af plastic, der satte miljøbevidste briters sind i kog. Og bølgen har nu også ramt en række andre lande. Kina har således forbudt gratis udlevering af poser, og det samme er tilfældet i flere amerikanske storbyer. Også i Norge overvejer politikerne netop nu at gribe til lovgivning for at begrænse forbruget af plasticposer. Men i Danmark er der så godt som stille. Hvis man ser bort fra nogle enkelte politiske kvæk, har plasticposen fået lov at være i fred. Ifølge Flemming Birch fra analysevirksomheden Retail Institute Scandinavia, der følger forbrugertendenser i detailbranchen, er der en god forklaring på det:

Den store forskel er, at poserne hele tiden har kostet penge i Danmark. Så hvor forbrugerne i andre lande har kunnet kræve af supermarkederne, at de stoppede med at udlevere dem, ligger ansvaret herhjemme i højere grad hos forbrugeren selv.«

I Danmark er posen altså en vare, man køber - ikke en ekstra serviceydelse, man får foræret. Hvis danske politikere lovgiver mod plasticposer, blander de sig samtidig i, hvilket sortiment butikkerne skal have, og det vil være svært at komme igennem med, vurderer Flemming Birch.

PAPIRSPOSER FORURENER OGSÅ

Og det er måske heller ikke vejen frem at erklære død over plasticposen. For ifølge flere danske eksperter er den nemlig slet ikke så stor en miljøbelastning, som mange tror.

»Der er en tendens til, at når vi taler om at skåne miljøet, så hælder folk meget til oprindelige materialer som træ, halm og papir. Men det er bare ikke altid den bedste løsning. Hvis vi skal fremstille alt i de materialer, så har vi slet ikke nok af det, og så kommer vi til at belaste miljøet endnu mere, fordi vi skal producere mere,« vurderer professor i miljøregnskab Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet.

Papir er det materiale, der oftest bliver nævnt som et alternativ til plastic. Når man skal sammenligne miljøbelastningen, opstiller man et komplet miljøregnskab, der tager udgangspunkt i både produktion, anvendelse og bortskaffelse. I selve produktionen er der ikke stor forskel. Man bruger en del olie og gas til at fremstille plastic, men til gengæld bruger man vand i store mængder samt kemikalier, når man fremstiller papir.

Når det gælder anvendelsen, vinder plasticposen. Hvis den er af en vis kvalitet, kan den nemlig bruges igen og igen. Det er de færreste papirposer, der bliver genanvendt. Derfor siger miljøregnskabet, at hvis du har købt en pa-pirpose som indkøbspose, kommer du til at investere i en plasticpose mere til et andet formål, for eksempel skraldepose.

Når posen ender sit liv, har papirposen en fordel. Det er nemlig mange steder i landet muligt at sortere affaldet, så papiraffald kan genbruges. Det kræver dog, at forbrugeren rent faktisk sørger for at få ekspederet poserne ud med papiraffaldet.

I DANMARK BRÆNDER MAN AFFALD

Det tager mellem 100 og 1000 år for en plasticpose at blive nedbrudt i naturen. Men også her er Danmark i en anden situation end mange andre lande.

»Herhjemme ender næsten alle poser på forbrændingen, mens man i USA og Storbritannien i langt højere grad benytter sig af lossepladser. Derfor er poser i let nedbrydelige materialer også et langt mere interessant alternativ i de lande,« fortæller Stig Irving Olsen, der er lektor i bæredygtig produktion på DTU.

Bionedbrydelig plastic har også i Danmark været nævnt som et muligt alternativ. Men heller ikke her er det endnu lykkedes at komme med en miljøskånsom løsning. De fleste varianter er forholdsvis forurenende at fremstille, og hvis man gerne vil have folk til at genbruge poserne, er det heller ikke optimalt, at posen nedbrydes hurtigt og dermed ikke kan bruges længere.

ANSVARET ER FORBRUGERNES

Alt det ændrer dog ikke ved, at der bliver fremstillet plasticposer i overflod i Danmark. Men skal der ændres på det, ligger ansvaret hos forbrugerne.

»Miljømæssigt er det helt klart det bedste, hvis folk anskaffer sig en stofpose og bruger den, hver gang de handler, « siger professor i miljøregnskab Henrik Wenzel. Men han erkender samtidig, at det nok ikke er en realistisk ambition. »Men så må det næstbedste være, at vi sørger for at blive meget bedre til at genbruge de plasticposer, vi køber,« siger han.

For den prisbevidste forbruger skulle der også være en del penge at spare ved at købe færre poser. I gennemsnit koster en indkøbspose 2,75 kr. Det betyder, at en gennemsnitlig dansk husholdning bruger 385 kr. om året på at købe plasticposer.

For supermarkederne er det en guldgrube, at pengene sidder så løst hos os, når vi står ved kassen og kommer i tanker om de poser, vi burde have haft med. Forbrugerpolitisk direktør hos Coop Danmark A/S, Mogens Werge, vil ikke ud med, præcis hvor mange penge man tjener på poserne, men han lægger ikke skjul på, at der er en god omsætning i det. Alligevel ville han ønske, at forbrugerne blev bedre til at huske at få brugt poserne igen:

»Det er for dumt, at de bare bliver smidt ud eller brugt som affaldspose, lige når man har købt dem. Posen til 2,75 kr., som er den bedste kvalitet, vi sælger, kan man altså bruge rigtig, rigtig mange gange. Vi har ikke tal på, hvor gode eller dårlige vores kunder er til at genbruge poserne, men man kan jo se med sine egne øjne, når man står i køen, at det desværre er meget få, der har poser med hjemmefra.«

Links: plasticbagfree.com Officielt site for Modbury, der blev den første plasticposefri by i Storbritannien. messageinthewaves.com Her kan du blandt andet se BBC-dokumentaren om plasticaffald i Stillehavet, der fik briterne frem i skoene.

Posens 20 minutter

Danskerne bruger 380 millioner plasticposer på et år. Og langt de fleste af dem får et ret kort liv, før de ender i en affaldscontainer. En international undersøgelse har vist, at en plasticpose gennemsnitligt bliver anvendt i 20 minutter.

Gode råd

Køb en stofpose. Hvis bare du husker den hver tredje eller fjerde gang, har du gjort en stor forskel. Før du tænker utjekket mulepose fra den lokale bank, så gå på nettet og tjek f.eks. reusablebags.com.

Forlæng posernes liv ved at have flere forskellige kasser eller skuffer til dem. Sorter poserne efter, hvor brugte de er. På den måde kan du vente med at bruge en pose til for eksempel tomme flasker, til den er ved at være helt udslidt.

Hvis du ved, at du ikke er ret god til at få genbrugt plasticposerne, så køb de tyndeste og letteste. Vægten på posen betyder nemlig rigtig meget for miljøbelastningen.