Oversvømmelser: De mange fliser omkring de danske huse holder på regnvandet

Oversvømmelse i den danske sommer

Ole sopper rundt ude i haven, hvor både tørrestativ og flagstang spejler sig i det, der engang var græsplæne. En dreng i en orange gummibåd med en kuffert i skødet sejler ned ad en villavej i Greve. Og en mand i cowboyshorts med en taske på skulderen kæmper sig gennem de lårhøje vandmasser. Det er ikke scener fra en science fiction-film, men virkelighed fra den danske sommer de sidste par år. Det danske vejr bliver vildere, og det har kloakkerne svært ved at klare.

Regnen skal kunne finde vej ned i jorden

Hvis vi vil undgå oversvømmede kloakker og drenge, der padler rundt i gummibåde på villavejen, er det alfa og omega, at regnen kan sive ned i jorden.

Funktionschef i Dansk Vand-og Spildevandsforening ( Danva), Kristian Friis, fortæller, at vandet havde lettere ved at komme ned i jorden før i tiden, hvor der var langt færre fliser omkring de danske huse.

»I dag plastrer folk deres haver til med fliser og stiller blomster i krukker. Hvad er der i vejen med perlesten og grus? Plant nogle blomster i jorden, det er da pænt og kræver mindre vedligeholdelse,« siger Kristian Friis.

Fliser behøver ikke være et problem, hvis faldet på fliserne leder vandet ned i ens have, et bed eller en rende med sten i stedet for ud på vejen og ned i kloakken. Men mange tænker ikke over, hvor deres vand løber hen.

Grav en faskine

Man kan eksempelvis grave et hul og fylde det med sten og lede vandet ned i jorden på den måde - via en såkaldt faskine. Man kan også begrænse mængden af fliser i indkørslen og på terrassen, det begrænser risikoen for oversvømmelser i kælderen.

Det nye bygningsreglement tillader danskerne at bygge større huse, og når tagene bliver større, ender mere regnvand fra tagrender og nedløbsrør typisk i kloakken. Ved i stedet at opsamle himmelvandet i tønder, kan det anvendes til bilvask eller havevanding, når det bliver tørvejr.

Udsigt til ekstremt vejr

Som privatperson kan man selvfølgelig også spare på vandet i husholdningen og på den måde lede mindre vand i kloakken - ved for eksempel at sørge for, at ens toilet er forsynet med både lille og stort skyl. Og at fylde vaskemaskinen op. Men selv om danskerne faktisk er blevet bedre til at lukke for vandhanen, og forbruget af vand i de danske hjem falder, kommer der stadigvæk mere og mere spildevand. Forklaringen er simpel, det regner mere, og regnvand udgør mange steder over halvdelen af vandet i kloakken.

»Vejrudsigten for de næste hundrede år byder på kraftige tordenbyger om sommeren, hvor nedbøren ellers vil svækkes.

Lunere nætter og mere regn om vinteren. « Prognoserne kommer fra meteorolog Jesper Theilgaard.

Højere temperaturer giver mere fordampning fra jord og hav, og mere vand i atmosfæren giver potentiale for mere regn.

Frem til årtusindskiftet havde vi også kraftige regnskyl om sommeren og efteråret, men de varede kun nogle få minutter. Nu oplever vi langvarige skybrud.

»Vi så et eksempel 20. august 2007 ved Gråsten, hvor en vej regnede væk. Det var en reminder om, at hov - det her er jo troperegn,« siger Jesper Theilgaard.

Det ekstreme regnvejr ved Gråsten i Sønderjylland i 2007 varede halvanden time og gav 142 mm vand. Det svarer til 14 spande vand pr. kvadratmeter.

»Når jeg står i fjernsynet og viser, at veje er skyllet bort, er det typisk i Latinamerika eller Afrika. Så tænker man, at det er heldigvis langt væk. Men nu kommer det pludselig ubehageligt tæt på,« siger han.

Vandsektoren omstiller sig

På rensningsanlæggene tænker man også nyt for at håndtere de store vandmængder.

»Vi opererer med to typer regn, langsom og hurtig, det hurtige er hamrende besværligt, « siger Jan Egelund, der er projektleder i DANVA.

For at håndtere de store vandmængder eksperimenterer man nogle steder med vandreservoirer, der opsamler vandet, så det forsinkes og langsomt kan ledes ned i kloakken.

Nye kloakker bygges generelt større, og i nogle kommuner er man begyndt at udvide kloakkerne.

I Danva har man i samarbejde med Elsparefonden sat sig for at spare 25 procent af energiforbruget i vandsektoren på fem år. Et af de vigtigste indsatsområder for at spare på strømmen i vandsektoren er begrænsningen og håndteringen af regnvand i kloakkerne. Hvis det lykkes for vandsektoren at spare en fjerdedel af energiforbruget, svarer det til elforbruget i ca. 35.000 enfamilieshuse.

Håbet er, at regnvand ikke længere betragtes som et affaldsprodukt, men som en værdifuld ressource.

»Regn kan skabe et bedre bymiljø - med søer og grønne områder,« siger Jan Egelund.

Derudover er der brug for, at rensningsanlæggene investerer i nye pumper, der kan håndtere de større regnmængder.

»Når jeg står i fjernsynet og viser, at veje er skyllet bort, er det typisk i Latinamerika eller Afrika. Så tænker man, at det er heldigvis langt væk. Men nu kommer det pludselig ubehageligt tæt på,« siger Jesper Theilgaard.