Oldfruens fif til et rent køleskab
Slip for dyre klorprodukter
»Mange bruger klorprodukter til at rense køleskab og fryser. Min erfaring siger dog, at almindeligt eddikevand er ligeså effektivt, men mere skånsomt for miljøet. Og så er det billigere,« siger tidligere oldfrue Grethe Henriksen til Bolius.dk.
Sådan gør du køleskabet rent - uden kemikalier
- Lav denne effektive blanding:
- 2 dele eddike
- 3 dele vand
- En lille smule opvaskemiddel
- Vask køleskab og fryser grundigt med blandingen på en klud.
- Tag hylderne ud og vask dem på almindelig vis med opvaskemiddel.
- Tør efter med en ren klud opvredet i vand