Økonomiske spørgsmål, du bør overveje før og under en skilsmisse

Vidste du, at din ægtefælle kan ansøge om skilsmisse, og dermed ophører jeres formuefællesskab uden din viden? Samvirke har talt med advokat Karen Wung-Sung fra Advodan Holbæk om, økonomiske spørgsmål i forbindelse med en skilsmisse. Her er hendes 10 bud på, hvad man bør overveje og have fokus på før og under en skilsmisse.

1. Hav styr på, hvad du og din partner ejer hver især

Når man er gift og ikke har lavet ægtepagt, har man formuefællesskab. Det vil sige, at alle ens værdier indgår i fællesboet.  Overvejer man at gå fra hinanden, eller har man truffet beslutningen om at skilles, bør man hver især lave en liste over de aktiver og passiver, altså de værdier og den gæld, som hører til ens egen bodel, det, der står i ens eget navn. Hvis man har flere passiver end aktiver, skal de ikke deles med ens partner, når man skilles. 

2. Din partner kan få formuefællesskabet ophørt uden din viden

Du er måske ikke klar over, at formuefællesskabet, altså alt det I ejer sammen, mellem dig og din ægtefælle er ophørt.  Din ægtefælle kan nemlig have indsendt ansøgningen om skilsmisse til Statsforvaltningen, uden at du ved det, og formuefællesskabet ophører ved samme døgns udgang efter indsendelsen af skilsmisseansøgningen. Det betyder for eksempel, at hvis formuefællesskabet er ophørt uden din viden, og din ægtefælle dagen efter vinder i lotto, har du nu ingen ret til en del af gevinsten. 

Juridiske termer

Værdier:

Værdier er alt fra huset til sofaen. 

Boet:

Et bo er samlingen af værdier og gæld, som I har sammen. Når I deler boet, deler I efter fastsatte regler også værdierne og gælden.

3. Aftal delingen af boet 

Bodelingen mellem ægtefæller er uafhængig af at opnå skilsmisse, men man bør lave en endelig bodelingsaftale, når man træffer beslutningen om at gå fra hinanden. 

4. Fastsæt ægtefællebidrag eller overlad det til retten

Ved indsendelse af ansøgning om skilsmisse skal man tage stilling til, om en eller begge parter ønsker ægtefællebidrag, det vil sige et månedligt forsørgelsesbeløb, den, der tjener mest, skal betale til den, der tjener mindst. Hvis man ikke selv kan blive enige, skal man til vilkårsforhandling i Statsforvaltningen. Hvis man stadig ikke kan blive enige, skal man anmode om at få sagen indbragt for retten. Det vil så være retten, der træffer en afgørelse om, at der kan blive pålagt ægtefællebidrag, og hvor længe bidraget skal betales. Efterfølgende er det Statsforvaltningen, som fastsætter størrelsen af ægtefællebidraget. 

5. Du hæfter ikke for din tidligere ægtefælles gæld

Husk på, at man har særråden og særhæften under ægteskabet. Det vil sige, at man efter en skilsmisse ikke kan komme til at hæfte, altså skulle betale for gæld, som ens ægtefælle alene har stiftet, dog med undtagelse af skattegæld. 

6. Find ud af, hvad der skal ske med den fælles ejendom, inden skilsmissen 

Den, der flytter ud af den fælles bolig, er forpligtet til at betale halvdelen af terminerne, ejendomsskatterne og husforsikringen, indtil huset er solgt. Den, som bliver boende, skal betale den anden halvdel plus forbrugsudgifter. 

I langt de fleste tilfælde skal den, der bliver boende, betale et beløb til den, som flytter. Det er en form for husleje for den del af huset, som egentlig tilhører den fraflyttende. Man bor jo i hele huset, indtil ejendommen er solgt, eller indtil den blivende part har overtaget hele huset.

7. Skifteretten hjælper, hvis I ikke kan blive enige om deling af jeres fællesbo

Hvis ingen af parterne selv ønsker at overtage den fælles ejendom ved skilsmisse, skal den sælges. Ønsker den ene part ikke at medvirke i salget, kan det blive nødvendigt at indbringe sagen for skifteretten for at få hjælp. Det koster 400 kr. at indbringe en sag for skifteretten, hvor begge parter bliver indkaldt til et vejledningsmøde med henblik på en afklaring af sagen og en vejledning om reglerne på området. Det er med virkning fra 1. marts 2012 også muligt at få hjælp til deling af et fællesbo, hvor bodelene er negative, altså hvor passiverne er større end aktiverne. 

8. Aftal børnenes bopæl, inden I går fra hinanden

Afklar gerne inden skilsmissen, eller i hvert fald før den ene flytter, hvem der skal have børnene boende fast. Det har blandt andet betydning for retten til børneydelser og samvær. Den der ikke har bopælen, har kun ret til samvær med børnene og kan aldrig have børnene mere end bopælsforælderen og højst en 7/7 ordning, 7 dage hos den ene forælder efterfulgt af 7 dage hos den anden. 

9. Konsulter en advokat om børnebidrag

Vær forsigtig med at lave en frivillig aftale om børnebidrag. Når en aftale først er indgået, kan den være meget svær at ændre igen. Søg råd om, hvad du er forpligtet til, hos en advokat. 

10. Lav separate aftaler 

Sørg for at lave separate aftaler om samvær, om børnebidrag og om bodeling. På den måde sikres det, at børn, og det der er bedst for børnene, ikke bliver blandet sammen med økonomi. 

Karen Wung-Sung er advokat hos Advodan Holbæk og beskæftiger sig primært med familieret, herunder skilsmisse, bodeling og forældremyndighed. For juridisk rådgivning i forbindelse med for eksempel skilsmisse kan du finde dit lokale Advodankontor på linket under artiklen.

Se, hvad vi ellers skriver om: #skilsmisse, #familie og #hverdag