Nye eksotiske fisk svømmer ind i danske farvande

Sardinen, ansjosen, guldbrasen, rødmullen og sværdfisken er på vej til Danmark

Der svømmer 252 forskellige slags fisk rundt i de danske have.

De fleste af os er kun på fornavn med et par stykker af dem. Men nu hvor
de danske farvande bliver varmere, svømmer flere af de Middelhavets
eksotiske fisk mod Danmark.

SARDINERNE KOMMER

På DTU Aqua (det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) undersøger de, hvad klimaændringerne betyder for havet.

»De nye fisk er slet ikke så nye, mange af dem har tidligere eller hele
tiden været i det danske farvand, der har bare kun være meget få af dem.
I disse år kommer der flere sardiner, ansjoser, rødmulle, tyklæbet
multe, havbars, guldbrasen, mulle, sværdfisk og sanktpeterfisk,« siger
havbiolog og professor Brian MacKenzie.

RØDMULLEN

Brian MacKenzie fremhæver specielt rødmullen som en af de fisk, der har haft stor fremgang.

I årene op til midten af 1990’erne blev der stort set ikke fanget nogen
rødmuller af danske fiskere i Nordsøen, men i begyndelsen af 2000’erne
var fangsten steget til 15-20 ton per år.

VI VIL IKKE SPISE DEM

Men selv om der er tale om fine fisk, vil danskerne ikke spise dem, slår den portugisiske erhvervsøkonom og ph.d. i dansk fiskekonsumption fast:
»Det er umuligt at få danskerne til at spise andre fisk end marineret sild, røget makrel, laks, rejer og lidt torsk,« siger Ana Oliveira Madsen.

Se aktuelle opskrifter med de nye fisk nedenfor.

Bruschetta med sprødstegte sardiner
Stegt fisk med flødekogt fennikel
Ovngrillet guldbras med citron og urter
Havbars stegt på skind med couscous og spinat

Se, hvad vi ellers skriver om: #mad og #fisk