Nybagte forældre får aftensmad af naboerne

Så er der serveret

Den 13 dage gamle lillebror giver et lille grynt fra sig. Storebror Holger på to og et halvt år leger på gulvet med en ambulance og råber: »Kom og hjælp mig.« Ambulancen farer til undsætning på briksen i stuen, hvor en anden bil er kommet galt af sted. En sms tikker ind på Anne Linds telefon. Den er fra en nabo, der skal komme med dagens aftensmad, og naboen skriver, at hun bliver lidt forsinket.

Anne Lind bor i Haveforeningen Frederikshøj i Københavns Sydhavn sammen med sin mand Thomas Boesen, og her leverer naboer og genboer aftensmad til nybagte forældre de første 14 dage efter fødslen. Ordningen begyndte for 30 år siden i juli 1985. Her tog Hanne Bierring og Mona Rosenberg initiativ til, at nybagte forældre kunne få barselsmad.

»Det er en god måde at hjælpe hinanden på. Og så byder man også det nye barn velkommen og lærer nogle andre forældre at kende,« siger Mona Rosenberg, der også tror, det er jalousiforebyggende med barselsmaden, fordi man har mere tid til de store børn. Hun er stolt over, at de har skabt et system, der er så enkelt og nemt at gennemføre, og hvor der ikke er økonomiske mellemregninger eller regnskab. Når man har modtaget barselsmad, er man selvskrevet til selv at deltage og lave barselsmad til andre.

Der er mere tid til de store søskende

Emma og Christian hed de første babyer, hvis forældre fik barselsmad, da ordningen gik i gang for 30 år siden. Både Emma og Christian bor stadigvæk i Frederikshøj Haveforening og venter hver især børn i år. Så nu kan de selv få lov at smage barselsmaden inden længe.

Hanne husker tilbage på dengang, hvor hun selv fik barselsmad, da hun fik sit andet barn:

»Der var mere tid til vores ældste barn om eftermiddagen, fordi vi ikke skulle handle og lave mad.« Hendes ældste datter kan stadigvæk huske nogle særligt lækre madpandekager, en af naboerne kom med som barselsmad i 1992.

En enkelt gang imellem er der nogen, der har misforstået konceptet.

»Der var en mand, der havde meldt sig til ordningen, og som kom hjem til os for at aflevere maden. Han kom med en Irma-pose med en frossen kylling, nogle grøntsager og en flaske vin,« fortæller Hanne Bierring og griner. 

Det giver overskud

Da Anne havde født tirsdag 13. maj, sendte hun en sms til venner og familie, men også til dem, der koordinerer barselsmadsordningen, om, at nu var lillebror kommet. Og da de kom hjem fra hospitalet om torsdagen, fik de deres første leverance af mad.

I mellemtiden havde Liv Nyeng, som er en af de tre, der koordinerer barselsmaden, været rundt og banke på dørene og skaffet folk, der ville lave mad til den babyramte familie.

Anne Lind og Thomas Boesen er glade for ordningen. Især da de fik deres første barn, der skulle vugges meget og krævede en tændt støvsuger, før han ville sove, var det for dem et stort privilegium at få aftensmaden leveret.

»Barselsmad er bare nemmere og giver mere overskud. Man springer indkøb, madlavning og opvask over i 14 dage. Og når man slipper for at have det døds-syge projekt hængende over hovedet, frigiver det energi,« siger Thomas Boesen.

De lilla syrener kigger ind i spisestuen fra alle verdenshjørner, og Holger har kastet sig over nogle rester fra i går og skovler pasta ind.

Døren går op, og Holger løber ud og tager imod Liv.

»Jeg har lavet god mad til dig,« siger Liv.

»Ihhh hvor dejligt,« siger Holger.

Et øjeblik efter står der frikadeller, kartoffelmos og gulerodssalat med frisk ananas på bordet. Der er også en pose chips, de voksne kan spise i aften. Lillebror ligger på bordet støttet af en ammepude og brokker sig lidt. Et øjeblik sidder alle fire familiemedlemmer ved bordet.