Nøglehulsmærket: Smutvej til de sundeste varer

Svenskerne har navigeret efter det i 20 år, nu får de danske forbrugere også mulighed for at gå efter Nøglehulsmærkede varer

I foråret 2009 indfører Fødevarestyrelsen en ny mærkning på fødevarer. Mærket hedder Nøglehullet, og det skal vise forbrugerne, hvilke produkter, der er de bedste og sundeste indenfor en række basisfødevarer. Det er for eksempel brød, morgenmadsprodukter, mejerivarer, færdigretter og pålæg.

I alt er der 25 forskellige kategorier af basisfødevarer. De produkter, der opfylder kravene om et lavt indhold af sukker, fedt og salt og højt indhold af fuldkorn og fibre indenfor kategorien kan få Nøglehulsmærket.

I Sverige kan Nøglehulsmærket fejre 20 års jubilæum i år. Svenskerne indførte mærket i 1989 og har løbende revideret kravene. Det fortæller Ulf Bohman, der er chef for nutritionsafdelingen i Livsmedelsverket (den svenske fødevarestyrelse). Blandt andet har man udvidet antallet af fødevarekategorier siden starten.

»På et tidspunkt klagede forbrugerorganisationer over, at indholdet af sukker i yoghurt var for højt i de Nøglehulsmærkede varer, så det har vi rettet til. Og i forbindelse med at mærket indføres som et skandinavisk mærke, har vi også måtte revidere kravene. For eksempel skal vi sætte sukkerindholdet ned på brød i Sverige,« siger Ulf Bohman.

GODE ERFARINGER.

Erfaringerne fra det svenske marked er gode. Nøglehulsmærket har gjort det lettere for forbrugerne at vælge de sunde varer, og Ulf Bohman oplever, at kunderne i butikkerne faktisk bruger mærket som en guide til at finde de sundeste fødevarer. Også detailhandlen har været glade for mærket, og flere svenske butikskæder har brugt det aktivt i deres markedsføring.

»Nøglehulsmærket er meget velkendt i Sverige. En europæisk undersøgelse viser, at 95 procent af svenskerne kender til mærket, men jeg ved også, at der er lidt forvirring omkring de mange forskellige mærker. Forbrugerne kan have lidt svært ved at skelne mellem miljø- og sundhedsmærker,« forklarer Ulf Bohman.

Den undersøgelse, han refererer til, er fra European Food Information Council (EUFIC). Den viser, at det svenske Nøglehulsmærke er det mest kendte mærke blandt forbrugerne. Ikke alene kender 95 procent af svenskerne til mærket - deres viden om og forståelse af, hvad mærket betyder er også det højeste i Europa.

LETTERE AT KØBE SUNDT.

Varer, der kommer igennem Nøglehullet, er det bedste valg indenfor de 25 kategorier. For eksempel vil fuldkornspasta kunne få Nøglehulsmærket på grund af det høje fuldkorns- og fiberindhold, hvorimod almindelig hvidt pasta ikke vil kunne få mærket. Al frisk eller frossen frugt og grønt vil også kunne få ernæringsmærket. Forudsat at det er uforarbejdede varer. Det betyder, at den flødestuvede spinat fra frysedisken ikke bliver Nøglehulsmærket.

Det er kun fødevarer, der hjælper os til at spise sundt, der kommer gennem Nøglehullet. Derfor vil det ikke være muligt at finde Nøglehulsmærket slik, is og sodavand på hylderne i supermarkedet. Drikkevarer kan heller ikke få Nøglehulsmærket. Undtaget er dog mælk, hvis fedtindholdet højst er 0,7 gram pr 100 gram.

Udover kravene til lavt indhold af fedt, sukker og salt og højt indhold af fibre og fuldkorn må Nøglehulsmærkede fødevarer heller ikke indeholde sødestoffer. Begrundelsen er, at det kan vænne især børnene til, at alt skal smage sødt.

Desuden har nogle undersøgelser vist, at kunstigt sødede produkter kan give øget sultfornemmelse. FDB og Coop sætter spot på det nye mærke og forbrugernes sundhed med kampagnen »Sundhed og Nøglehullet«, der løber af stablen i uge fire. FDB har udviklet et opskriftshæfte med inspiration til, hvordan de sunde Nøglehulsmærkede varer kan bruges.

Læs som PDF:



Artikel side 1

Artikel side 2

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #sundhed og #mad