Mindst holdbar til-mærkningen skaber madspild

Mange danskere stoler blindt på »mindst holdbar til« og smider tonsvis af spiselig mad ud.

»Mindst holdbar til« er ikke madens dødsdato

»Mindst« bliver overset af mange danskere, når de læser datomærkningen mindst holdbar til. Maden ryger ud, så snart datoen er nået, Men maden er ikke for gammel, hverken i den forstand, at den er sundhedsskadelig, eller at den smager dårligt.
»Mindst holdbar til« siger udelukkende noget om, hvor længe fødevaren mindst beholder sine specifikke egenskaber som farve og smag. Det er producenten, der fastsætter datoen, og det er hertil, de garanterer, at prouktets kvalitet er optimal.

To forskellige datoer

»Mindst holdbar til«: Bruges til fødevarer, som ikke er letfordærvelige og derfor ikke umiddelbart udgør en fare for fødevaresikkerheden. Datoen siger ikke noget om, hvor længe fødevaren er egnet til at spise. Det er udelukkende den dato, hvortil fødevareproducenterne garanterer, at produktet bevarer sin optimale kvalitet. 

»Sidste anvendelsesdato«: Bruges til letfordærvelige fødevarer. Når datoen er udløbet, kan fødevaren udgøre en sundheds-risiko på grund af væksten af sygdomsfremkaldende bakterier. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser fødevarer, der har overskredet »sidste anvendelsesdato«.

 

 

Mindst holdbar til« er en dårlig oversættelse

Datomærkningen »mindst holdbar til« blev indført i 1979. Mærkningsdirektivet var fælles for alle EU-lande, og en særlig afdeling for sprogforskning i EU oversatte datomærkningen til de enkelte medlemslandes sprog. Nogle lande, som Sverige og England, fik oversat til »bedst før«, og andre lande, som Danmark, fik oversat til »mindst holdbar til«. Den oversættelse  har sandsynligvis været med til at forvirre de danske forbrugere de sidste 30 år.

Mærkningen medvirker til unødvendig spild af mad

»Hvis forbrugeren ikke selv vurderer fødevaren, men ukritisk smider den ud, bare fordi den har overskredet »mindst holdbar til«-datoen, så er det klart, at mærkningen medvirker til unødvendig spild af mad,« siger jurist i Fødevarestyrelsen, Nina Læssø Jakobsen.
Dansk forbud skaber madspild i supermarkederne

Andre lande er vant til at sælge fødevarer, der har overskredet mindst holdbar til

Danmark er det eneste land i Europa, hvor butikkerne ikke må sælge varer, der er overskredet »mindst holdbar til«. Det var den daværende regering i 1979, der valgte at fastholde et nationalt forbud mod at sælge varer, der er overskredet datomærkningerne. I dag overvejer Fødevarestyrelsen, om man bør ophæve, når det kommer til »mindst holdbar til«.

I vores europæiske nabolande er de, modsat os, vant til at fødevarer, der har overskredet »best before« eller »mindst holdbar til«, stadig er spiselige. Her må butikker nemlig gerne sælge varer, der har overskredet datoen. I flere lande kan varerne købes til nedsat pris i supermarkederne, og i England findes der endda netbutikker, der udelukkende handler med varer, der er forbi »best before«-datoen.

Spiselig mad smides ud i tonsvis

Stødt frugt og grønt, daggammelt brød, varer, hvis emballage er gået i stykker og alt det, hvis holdbarhedsdato er overskredet, skaber hvert år et madspild i detailhandlen på mindst 44.000 ton, det skønner Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø.

Tonsvis af spiselig mad ender hvert år i skraldespanden i de danske husholdninger. Der findes forskellige kvalificerede bud på, præcis hvor meget spiseligt mad hver dansker smider ud om året. Tallene varierer 45 kilo til 103 kilo.

Tager man det laveste bud på 45 kilo, som er Miljøstyrelsens skøn, så svarer det til et samlet madspild fra de danske husholdninger på 237.000 ton om året. Præcis hvor stor en del, der skyldes datomærkningen vides ikke.
Madspild skaber CO2-forurening

Madspild medvirker også indirekte til CO2-forurening

Madspild er ikke bare dårligt for husholdningsøkonomien, det medvirker også indirekte til CO2-forurening. Så vi kan gøre en stor forskel hjemme i køkkenet. En tredjedel af verdens CO2-udledning skyldes nemlig produktion af fødevarer.

Et sted mellem 30 og 40 procent af al den mad, der produceres i verden, aldrig ender i maven, men går til spilde. Det vil sige, at hele 11 procent af verdens samlede CO2-forurening skyldes madspild.
Lad dig ikke tyrannisere af datomærkninger

Mere end halvdelen af danskerne rører ikke mælk, ost, æg, marmelade og rugbrød, når »mindst holdbar til« er overskredet, viser en undersøgelse fra FDB Analyse.

Men det er der ikke nødvendigvis nogen grund til, så ifølge Leif Skibsted, professor på Institut for Fødevarevidenskab, er det bare med at tage næse, tunge, øjne – og den sunde fornuft – i brug.

»Man skal ikke lade sig tyrannisere af datomærkninger. Langt de fleste produkter er stadig spiselige efter den dato,« siger Leif Skibsted.

Se, hvad vi ellers skriver om: #holdbarhed og #madspild