Redaktionen anbefaler






Vi smider mere mad ud i julemåneden end i nogen anden måned på året.
1. Begynd allerede i starten af december at tømme din fryser, så der er plads til juleresterne.
2. Lav en juleindkøbsliste, der tager hensyn til, hvor mange der spiser med ved de enkelte måltider. Vær realistisk. Som tommelfingerregel kan du regne med, at én person i snit spiser cirka 5-600 gram mad til et hovedmåltid.
3. Tag et billede af indholdet i dit køkken- og køleskab, før du tager ud at handle. Så ved du, hvad du allerede har på lageret.
4. Hvis du alligevel skal spise maden snart, så køb varer med kort holdbarhed. De fleste butikskæder har kølere, hvor de samler de varer, der er tæt på udløbsdatoen.
5. Husk at, mange af de mindre supermarkeder holder åbent i helligdagene, så der er ingen grund til at hamstre.
6. Forkæl dine gæster med kvalitet frem for kvantitet. Undersøgelser viser, at jo flere ressourcer vi har kastet efter maden, jo sværere har vi ved at smide den ud.
7. Hvis du skal holde julefrokost, hvor der skal serveres mange retter, så husk, at folk efterhånden bliver godt mætte, så de kan formentlig spise mere af de første retter end af de sidste.
8. Stil maden frem på buffeten i takt med, at den bliver spist, i stedet for at fyre det hele på bordet på én gang. Maden kan gemmes i længere tid, når kølekæden ikke har været brudt.
9. Folk skal selvfølgelig lige have mulighed for at tygge af munden, men vent ikke for længe med at rydde maden væk fra buffeten eller julebordet, så kan den nemlig snildt genbruges.
10. Dæk op med mindre service. På den måde er der større chance for, at folk kun øser den mængde mad op, de kan spise. Mindre madspild og mindre mavepine i et smæk!
11. Giv julegæsterne en doggybag med rester, inden de skal hjem, eller hør, om der er nogle naboer, underboer eller lignende, der kan bruge lidt ekstra mad.
12. Tag noter, så du lærer af dine erfaringer og ikke producerer det samme madspild næste år.
13. Hvis du holder orden i køleskabet, bliver det nemmere at overskue, hvad der gemmer sig derinde. Lav f.eks. en fast hylde, hvor du altid har det stående, der snart skal spises, og væn dig til at kigge der først.
14. Hold styr på resterne i din fryser med etiketter, hvor du skriver indhold og dato på madvarerne.
15. Brug dine sanser. Hvis du står med en madvare, hvor ”bedst før”- eller ”mindst holdbar til”-datoen er overskredet, kan du sagtens spise den, hvis maden stadig lugter og smager fint. Hvis ”sidste anvendelsesdato” er overskredet, bør du dog altid smide maden ud.
16. Den rødkål, du ikke får spist juleaften, smager glimrende i en pastasalat, en wok eller en sandwich ugen efter. Har du købt den syltede udgave, er den oplagt at bruge som pynt på smørrebrød.
17. Rester fra flæskestegen smager skønt på en pizza, i biksemaden eller i en klassisk flæskestegssandwich.
18. Anderesterne går godt i wraps, wok, salat, risotto, suppe eller tærte.
19. Tryl den risengrød, du ikke får spist, om til skønne klatkager, put den i bolledejen, lav den til lækre kager eller bland den op med yoghurt og spis den til morgenmad.
20. De kogte hvide kartofler, der bliver tilovers, kan du bruge i en omgang biksemad, fars, som veggiepålæg eller pizzatopping.
21. Hvis det overskydende franskbrød fra julefrokosten er blevet tørt og trist, kan du lave det til rasp, bløde det op og bruge det som bindemiddel i fars eller skære det ud og stege til små sprøde croutoner.
22. Har du fløde og vin i overskud, kan du fryse det ned i isterningeposer. De små frosne godter er lækre at putte i sovs.
23. Rugbrød er det, de fleste får købt for meget af til julefrokosten. Når du ikke at få det spist, før det bliver kedeligt, kan du lave det til rugchips eller lægge det i blød og trylle det om til øllebrød.
24. Med maven fyldt op med fed sovs og flæskesteg kan det være svært at forestille sig nogensinde igen at komme til at tænde på andet end salat. Men det gør du nu nok, så frys resterne ned i små portioner, der lige passer til en kold og mørk januaraften, hvor du får lyst til at smovse.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10