Lav plads i fryseren
1. Begynd allerede i starten af december at tømme din fryser, så der er plads til juleresterne.
Så meget kan hver mand spise
2. Lav en juleindkøbsliste, der tager hensyn til, hvor mange der spiser med ved de enkelte måltider. Vær realistisk. Som tommelfingerregel kan du regne med, at én person i snit spiser cirka 5-600 gram mad til et hovedmåltid.
Kig i skabene, før du køber ind
3. Tag et billede af indholdet i dit køkken- og køleskab, før du tager ud at handle. Så ved du, hvad du allerede har på lageret.
Tjek datomærker, når du handler
4. Hvis du alligevel skal spise maden snart, så køb varer med kort holdbarhed. De fleste butikskæder har kølere, hvor de samler de varer, der er tæt på udløbsdatoen.
Undgå at købe for meget
5. Husk at, mange af de mindre supermarkeder holder åbent i helligdagene, så der er ingen grund til at hamstre.
Kvalitet mindsker madspild
6. Forkæl dine gæster med kvalitet frem for kvantitet. Undersøgelser viser, at jo flere ressourcer vi har kastet efter maden, jo sværere har vi ved at smide den ud.
Mest af det første – mindst af det sidste
7. Hvis du skal holde julefrokost, hvor der skal serveres mange retter, så husk, at folk efterhånden bliver godt mætte, så de kan formentlig spise mere af de første retter end af de sidste.
Stil maden frem i takt med, at den spises
8. Stil maden frem på buffeten i takt med, at den bliver spist, i stedet for at fyre det hele på bordet på én gang. Maden kan gemmes i længere tid, når kølekæden ikke har været brudt.
Ryd væk med det samme
9. Folk skal selvfølgelig lige have mulighed for at tygge af munden, men vent ikke for længe med at rydde maden væk fra buffeten eller julebordet, så kan den nemlig snildt genbruges.
Små tallerkner giver mindre madspild
10. Dæk op med mindre service. På den måde er der større chance for, at folk kun øser den mængde mad op, de kan spise. Mindre madspild og mindre mavepine i et smæk!
Forær resterne væk
11. Giv julegæsterne en doggybag med rester, inden de skal hjem, eller hør, om der er nogle naboer, underboer eller lignende, der kan bruge lidt ekstra mad.
Før mad-dagbog
12. Tag noter, så du lærer af dine erfaringer og ikke producerer det samme madspild næste år.
Hav en fast hylde til rester
13. Hvis du holder orden i køleskabet, bliver det nemmere at overskue, hvad der gemmer sig derinde. Lav f.eks. en fast hylde, hvor du altid har det stående, der snart skal spises, og væn dig til at kigge der først.
Hold orden i fryseren
14. Hold styr på resterne i din fryser med etiketter, hvor du skriver indhold og dato på madvarerne.
Snus og smag dig frem
15. Brug dine sanser. Hvis du står med en madvare, hvor ”bedst før”- eller ”mindst holdbar til”-datoen er overskredet, kan du sagtens spise den, hvis maden stadig lugter og smager fint. Hvis ”sidste anvendelsesdato” er overskredet, bør du dog altid smide maden ud.
Brug hele rødkålen
16. Den rødkål, du ikke får spist juleaften, smager glimrende i en pastasalat, en wok eller en sandwich ugen efter. Har du købt den syltede udgave, er den oplagt at bruge som pynt på smørrebrød.
Udnyt resterne af stegen
17. Rester fra flæskestegen smager skønt på en pizza, i biksemaden eller i en klassisk flæskestegssandwich.
Få brugt det sidste af anden
18. Anderesterne går godt i wraps, wok, salat, risotto, suppe eller tærte.
Spis grød hele døgnet
19. Tryl den risengrød, du ikke får spist, om til skønne klatkager, put den i bolledejen, lav den til lækre kager eller bland den op med yoghurt og spis den til morgenmad.
Udnyt kartoflerne
20. De kogte hvide kartofler, der bliver tilovers, kan du bruge i en omgang biksemad, fars, som veggiepålæg eller pizzatopping.
Tryl med det tørre brød
21. Hvis det overskydende franskbrød fra julefrokosten er blevet tørt og trist, kan du lave det til rasp, bløde det op og bruge det som bindemiddel i fars eller skære det ud og stege til små sprøde croutoner.
Frys fløde og vin ned
22. Har du fløde og vin i overskud, kan du fryse det ned i isterningeposer. De små frosne godter er lækre at putte i sovs.
Få brugt hele rugbrødet
23. Rugbrød er det, de fleste får købt for meget af til julefrokosten. Når du ikke at få det spist, før det bliver kedeligt, kan du lave det til rugchips eller lægge det i blød og trylle det om til øllebrød.
Æg holder længere, end vi tror
24. Æg holder ofte meget længere end den dato, der er angivet på datomærkningen. Æggekartonen har en holdbarhedsdato, som ifølge EU-reglerne er 28 dage efter æglægningen. Desuden er datoen baseret på, at æggene skal opbevares ved stuetemperatur – men de holder sig meget længere i køleskabet. Æg, der har været opbevaret i køleskabet, holder sig flere uger efter, at sidste holdbarhedsdato er overskredet. Så længe æggene lugter og ser ud, som de skal, er de sikre at spise.
Kilde: Heidi Boye, landechef i Too Good To Go og Ph.d. i forbrugeradfærd
Gem resterne til januar
25. Med maven fyldt op med fed sovs og flæskesteg kan det være svært at forestille sig nogensinde igen at komme til at tænde på andet end salat. Men det gør du nu nok, så frys resterne ned i små portioner, der lige passer til en kold og mørk januaraften, hvor du får lyst til at smovse.
Artiklen blev udgivet første gang i december 2018.
