Michael Jeppesen: Gud er uberegnelig og jaloux

1. Hvorfor skal man læse Bibelen? 

»Det er den mest udbredte bog i verden. Den ligger i de allerfleste hjem og på hotelværelser i den øverste skuffe. Det er også den mest indflydelsesrige bog nogensinde. Så selvfølgelig skal man læse Bibelen. Og så er det bare en helt vildt god bog. Den har så mange niveauer: Den har et historisk element – dele af den beskriver væsentlige historiske begivenheder. Men den indeholder også en mængde myter, som har formet vores kultur og vores måde at fortælle historier på. Og så er det simpelthen de vildeste og mest rørende historier, der overhovedet findes. Der er i øvrigt stor forskel på, hvordan vi har fået historierne fortalt i skolen eller i kirken, og hvordan de fremstår i Bibelen. De er klart bedst i Bibelen.«  

2. Findes Gud?

»Jeg tror ikke på, der findes en gud som ham, der beskrives i Bibelen. Han findes kun som en »romanfigur« og som fiktion i en bog. Når det er sagt, så er den fiktive karakter næsten stærkere og har mere indflydelse, end hvis han fandtes rigtigt. Idéen om karakteren Gud fra Bibelen og menneskets tro på, at han eksisterer, har haft monumental indflydelse på verden i mange, mange år – og har det jo stadigvæk. Den fiktive Gud laver helt sikkert nogle store ting i Bibelen, men det var idéen om ham, der undergravede Romerriget. Og i dag er der 2 milliarder kristne.«

3. Hvem er Gud?

»Han er helt klart en han. For han kommer fra en tid og et patriarkalsk samfund, hvor det vil være fuldstændig umuligt, at han var en hun. Han er en meget ubeslutsom herre. Han er både uendeligt magtfuld og alvidende og uendeligt afmægtig. Han har utrolig svært ved at få menneskets fulde opmærksomhed og kærlighed. Det har han svært ved at håndtere, og det gør ham meget jaloux. Og så er han uberegnelig. Et af vores yndlingseksempler er historien om, da David sammen med 30.000 mand drager til Jerusalem med Pagtens Ark – altså kisten, hvori stentavlerne med De Ti Bud ligger. Da tyren, som trækker vognen med Pagtens Ark, pludselig snubler, rækker Uzza ud efter Arken, for at den ikke skal komme noget til. Men i samme øjeblik sender Gud en ild fra Jorden og udsletter ham, for man må ikke røre Pagtens Ark. Det er en klassisk Gud-ting. Han opererer efter en anden logik, end vi andre gør. Hvis man havde ham som chef, ville man sige op ret hurtigt.«

4. Er Gud god eller ond? 

»Hverken det ene eller det andet. Han er snarere uligevægtig. Han kan være grusom, nedrig og nidkær, når det slår ham, og generøs og gavmild, når det slår ham. F.eks. da Adam og Eva synder i Edens Have. Som straf opfinder Gud døden, ukrudtet og menstruationssmerterne – og laver dermed et hierarki mellem mand og kvinde. Det må siges at være rimelig nederen. Men han giver dem også noget skindtøj, for at de ikke skal gå rundt og fryse og være nøgne, hvilket jo er kærligt og opmærksomt. Det er typisk Gud. Han har tydeligvis også dårlig samvittighed over, at han laver den der mærkelige test, hvor Abraham skal slå sin søn, Isak, ihjel. Det betyder, at uanset hvad Isak bagefter gør i sit liv, så bliver han velsignet af Gud. Selvom han bliver ved med at fornægte Gud og i andre sammenhænge ville være død på stedet.«

5. Hvad er Guds projekt?

»I første omgang var det jo at skabe nogle mennesker i sit eget billede, som skulle adlyde ham. Men det lykkedes ikke for ham. Selv ikke efter syndfloden, hvor han startede forfra. Så blev han mere og mere vred, mens han forsøgte at rette op på alt det, der gik galt. Og så er det lidt endt i ingenting. Men altså, han har jo skabt Jorden og himlens fugle og alt liv, så hans produkter var fede. Vi er ikke nogen dårlig opfindelse. Vi har bare lidt kuppet ham. Problemet er, at han ikke ved, hvad han gør. Han har sjældent tænkt det igennem. Da han for eksempel opfinder døden, så er det første, der sker, at Kain slår Abel ihjel: Straks opfinder mennesket mordet. Så står Gud jo der og er ude af den og ved ikke, hvad han skal stille op. Han gør hele tiden ting, hvor man tænker: »Gud, det hænger ikke sammen. Det har du ikke lige tænkt igennem«.«

6. Hvorfor er der så mange, der ikke tror på Gud? 

»Det er ikke, fordi vi ikke tror længere og ikke har brug for forklaringer, men rigtig mange abonnerer i dag på videnskaben og idéen om virkeligheden som en perfekt orden, som vi måske engang kommer til at kende fuldstændig gennem videnskabelige fremskridt. Og så er der alle de mange andre afguder, som er kommet til, og som er alt fra fodboldklubber til politiske figurer og forestillinger om Østens visdom. Derudover er der vores arbejde, som jo i høj grad også er blevet vores nye gud og det, vi hænger meningen med livet op på. Det er dér, vi viser, at vi er en succes, og at der er en nødvendighed ved vores liv. Og så er der familien, som også fungerer som gud og meningsskaber for mange. Der er altså ikke meget brug for sådan en klassisk gud længere – man kan sige, tiden er løbet lidt fra ham. Og når man så har sagt det, skal man selvfølgelig huske, at der stadig er mange mennesker, der tror på Gud og er glade for ham.«