Med demente på dansegulvet

Et genkendeligt univers

Bjørn Tidmands genkendelige røst flyder fra højtalerne: Når jeg ser på dig, ak, så tænker jeg, hvem der bare var sommerfugl. Spisestuen er ryddet i dagens anledning. Kørestole, gangstativer og de ældre, der tager en puster på udskiftningsbænken, danner rundkreds om dansegulvet. Ægteparret Esther og Ejner Christensen på 94 og 97 år har taget tilløb, og med en plejeperson i ryggen vrikker de stilfærdigt fra side til side, kind mod kind. Det er mange år siden, de sidst har danset sammen. Men i dag skal det være.

Det kræver sit at flytte fødderne til musikken og holde balancen, men ægteparret er trådt ind i et genkendeligt univers. Fælles for Esther og Ejner Christensen og de ældre, der er samlet til dans i dag, er, at de tilhører en generation, der har svinget hofterne på danseskolen i deres ungdomsår.

Musik fyldt med kærlighed

Vi er til Erindringsdans på Plejecentret Kærbo på Østerbro i København. Erindringsdans er et koncept, der er udviklet af demenskonsulent Susanne Rishøj. Det bygger på den såkaldte reminiscensmetode, som er et terapeutisk redskab til at skabe minder hos demente ved at stimulere sanserne. På denne scene ved hjælp af dans til Giro 413-musik og danske evergreens.

Når man lider af demens, som eksempelvis Alzheimers sygdom, vil der på trods af store hukommelsestab være mange minder fra ungdomsårene – som regel flere end fra senere perioder i livet. Erindringsdans handler om at sætte en krog i langtidshukommelsen hos de demente i et rum forbundet med positive minder, fortæller Susanne Rishøj.

»Vi vil alle sammen gerne have succes og føle os værdifulde. Demente har svære hukommelsestab og sproglige og praktiske problemer i en hverdag med mange nederlag. I erindringsdans kommer de ind i en tidslomme, hvor de finder tilbage til deres eget jeg, hvor de kan nogle ting, de ikke har gjort længe. Musikken er knyttet til kærlighed, og mange har mødt kærester og ægtefæller til bal.«

Gode ben

Fysikken hos de ældre er ikke, hvad den har været. Men selvom det kan være nødvendigt at lade sig assistere af en stok eller en rollator, er de motoriske færdigheder et område, som går fri relativt længe ved Alzheimers sygdom. Følelsesregisteret er også intakt.  

»Mange af de ældre har stadig gode ben. Og gode ben kombineret med evnen til at blive begejstret og entusiastisk er perfekte forudsætninger, når man skal ud og more sig på et dansegulv,« siger Susanne Rishøj. Hun har siden 2007  arbejdet på at udbrede konceptet til landets plejecentre.

En svingom på hjul

I den 60 minutter lange dansesektion bliver der givet kindkys, vinket på kryds og tværs af lokalet, mens der på dansegulvet bliver fusioneret mellem jitterbug, vals og autodidakte trin til lejligheden. Det handler ikke om at danse på en bestemt måde, men om at være med.

Flere af de ældre er stadset ud med særligt udvalgte gevandter fra garderoben. En fin dame i minkpels, laksko og en perlekæde om halsen får et drilagtigt skub af sidemanden, så hun ruller fra sidelinjen og midt ud på dansegulvet i sin kørestol. Heldigvis er en plejeperson klar til at tage hende i hænderne og give hende en rullende svingom, mens lakskoene tramper i takt med musikken i kørestolens fodskammel.

Erindringsdans handler om at have fokus på mennesket frem for sygdommen.Derfor har plejepersonalet smidt kitlen og nøgleknippet, så der kan opstå en ligeværdig relation med de ældre på dansegulvet.  

»Demente ældre lever i nuet. De har ikke nogen lang og stor fremtid foran sig. Derfor er det vigtigt, at vi skaber oplevelser, hvor vi kan have det godt sammen nu og her. Du møder ikke mere ærlige mennesker end demente. De er ikke i stand til at foregive noget som helst,« fortæller Susanne Rishøj. Den umiddelbare glæde i dansen er ærlig og hudløs. 

Vi glemmer aldrig at flirte

Nogle af de ældre har mistet deres sprog og evnen til at tale. Men de klassiske melodier fra ungdomsårene har ligget så længe i hjernen, at de ofte er i stand til at nynne med: Og damerne, de løfter op i skørterne, så man kan se det ene bukseben! Det skader ikke, at det bliver lidt lummert. Erindringsdans handler også om at få afstivet en køns­identitet hos de ældre, der kan have været gemt væk i mange år, forklarer Susanne Rishøj.

»At flirte er noget, vi aldrig glemmer. For at kunne flirte skal man kunne smile og have øjenkontakt. Det er også elementer, som vi mister allersenest. Vi kan have øjenkontakt og smile, indtil vi dør.« 

Med støtte fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gennemfører Alzheimerforeningen i perioden 1. juli 2014 til 30. september 2016 projektet Erindringsdans® for demente. Alzheimerforeningens intention er at udbrede konceptet med Erindringsdans i 30 kommuner ved at uddanne 390 Erindringsdansinstruktører fordelt på 180 plejecentre i Danmark.
Samarbejdet er indgået med demenskonsulent Susanne Rishøj, som underviser plejepersonalets danseinstruktører. Målet er, at Erindringsdans skal blive en fast del af plejecentrenes aktiviteter for de ældre.