Mælken tager ikke skylden for snotnæserne

Ernæringsdiskussion. Skal vi labbe mælken i os som sundhedseliksir, eller skal vi sky den som pesten? Ingen af delene. Vi kan leve sundt både med og uden mælk

Drik, hvis du har lyst. Ellers skal du bare lade mælken stå.

»Mælk er hverken medicin eller gift.

Mælk er mad. Tænk, hvis man bare kunne få lov at drikke et glas mælk, fordi man har lyst, hvis man altså har lyst,« siger Christian Bitz, der er cand. scient. i human ernæring og arbejder som selvstændig ernæringsekspert og forfatter. Han skriver blandt andet om livsstilssygdomme.

Mælk kan være en del af vores sunde kost, mælk er en meget vigtig kilde til kalk, men vi kan også leve sundt uden mælk og f. eks. spise en kalktablet sammen med mange grøntsager og supplere med motion og D-vitamin for at få et stærkt skelet.

Komælk har ingen næringsstoffer, som man ikke kan få andre steder. Men mælk er på den anden side heller ikke uegnet som menneskeføde, sådan som kritikere hævder.

»Det er naturligvis rigtigt, at mælk er skabt til kalvemaver, men det betyder ikke, at den ikke er god for barne-og voksenmaver,« siger Christian Bitz.

Snotnæser og brystkræft.

Først forgudet - og så lagt for had. Mælken har prøvet begge dele.

Få folkeslag drikker så meget mælk som danskerne. Kinesere og japanere synes, at Kastrup Lufthavn lugter lidt af sur mælk og babybøvs, når man kommer ude fra den store verden. Vi bemærker det ikke selv. Vores mad smager af mælk. Vores børn får skolemælk. Vi har lært, at mælk er godt. Det har kostanbefalinger og mejeribranchens kampagner bombarderet os med i menneskealdre. I 1940' erne kaldte Mejeriernes propagandaudvalg mælk for »Det hvide vidunder« og smør for: »Velsignet af solen« og gav mælk en guddommelig klang.

Nu anklages mælken for at være medskyldig i alt fra snotnæser til Parkinson.

Kig på www.komælk.dk og læs den omfattende kritik af mælk.

Forfatterne af Kernesund familie, Ninka-Bernadette Mauritson og Morten Mauritson, er blevet eksponenter for mælke-modbølgen. Masser af danskere har slugt deres bøger om, hvordan hele familien har fået et langt sundere, smukkere og bedre liv ved at tage mælk, gluten og sukker ud af hele familiens kost. Både forherligelsen og forbandelsen af en fødevare forpester vores madkultur, mener Christian Bitz. Vi bør fokusere mindre på enkelte fødevarer og dermed tage ting ud af deres sammenhæng.

»Det er og bliver ikke enkelte fødevarer, der afgør, om vi lever sundt eller ej. Det vigtige er summen af alle vores valg lige fra søvn og stress til sammensætningen af vores mad over længere tid - og selvfølgelig hvor meget vi får bevæget os. Motion giver kroppen så meget. Et godt glas vin eller en fuldfed flødeskumskage smager bare godt efter en løbetur,« siger han.

Et liv uden mælk.

Livet uden mælk er blevet et bedre liv for Morten Mauritson fra Kernesund familie. Siden han for fem år siden udelukkede mælk, gluten og sukker fra sin mad, er han blevet sin allergimedicin kvit. Han reagerer ikke længere på pollen fra birk og græs og kan være i stue med katte.

Det begyndte med en søgning på nettet, da sønnen Bertram var diagnosticeret som autist. Morten læste, at gluten og mælk kunne give symptomer på adfærdsforstyrrelser.

Mælk blev sammen med gluten og sukker fjernet fra hele familien.

Allerede efter en måned var der tydelige forbedringer i sønnens tilstand.

Der er flere publicerede videnskabelige artikler, som understøtter mælk positivt, end det modsatte.

»Videnskab er et, virkelighed er noget andet. Vi må alle mærke efter, hvad der er sundt for os. Måske smide mælken ud i en periode og mærke, om noget ændrer sig til det bedre - for eksempel slim eller afføring. Jeg siger jo ikke, at mælk er usundt for alle, men at sundhed er den enkeltes ansvar, og man kan jo lave sin egen hjemmetest,« siger Morten Mauritson.

Savner beviser.

Fra mælkekritikerne samler angrebene sig i tre hovedanklager:

Mælkens laktose har en sammenhæng med æggestokkræft.

Kaseinet fører til allergiske reaktioner og blandt andet mellemørebetændelse.

Hormoner i mælk kan øge risikoen for flere typer kræft. Det er alvorlige beskyldninger, som savner beviser, mener Christian Bitz.

»Der er ikke klare konklusioner mellem indtaget af mejeriprodukter og udviklingen af for eksempel kræft, når man ser på evidensbaseret forskning. Med hensyn til hormornerne er der slet ikke grund til bekymring ved dansk producerede mælk, da danske køer ikke får væksthormon. En enkelt undersøgelse har tydet på, at mælk kan øge risikoen for, at mænd kan få Parkinson, men det er for tidligt at konkludere noget. Og EFSA, som er EUs autoritet inden for fødevaresikkerhed, har i 2009 konkluderet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem mælks indhold af kasein og adfærdsforstyrrelser,« siger han.

Debatten om mælks sundhedspotentiale ville blive mere kvalificeret, hvis den foregik ud fra den samme parameter, nemlig evidensbaseret forskning. Nu bliver resultaterne fordrejet og taget ud af deres sammenhæng, mener han.

Mælk har den fordel, at den er vores vigtigste kilde til kalk, der er forudsætningen for et stærkt skelet. Børn i Danmark får to tredjedele af deres kalk fra mejeriprodukter. Der skal meget store mængder grøntsager til for at dække et tilsvarende kalkindtag. Mælk er også en god proteinkilde, fortæller Christian Bitz.

»Måske er der ikke længere hold i den efterhånden noget støvede anbefaling om en halv liter mælk om dagen til voksne.

Det må vi nøgternt vurdere ud fra tilgængelige forskningsresultater, men også ud fra de alternativer, der i så fald skal erstatte mælken,« siger han.

Mejerier mærker modstanden

Forbrugere tvivler lidt mere end tidligere på, om mælken er sund eller ej.

Det viser en Gallup-undersøgelse, mejeribranchen har bestilt. Anledningen til undersøgelsen var udgivelsen: Kernesund familie-sådan i foråret 2008. Bogen blev en bestseller med et oplag på godt 100.000 eksemplarer, og yderligere to efterfølgere har tilsammen solgt ekstra 80.000 bøger.

Da bøgerne har en meget kritisk holdning til mælk, spurgte Mejeribranchen i Gallups undersøgelse »Danskernes holdning til mælk«, om hvor mange forbrugere der kender Kernesund familie-konceptet, samt om man inden for det seneste år har ændret holdning til mælk. Omkring halvdelen af de 1000 adspurgte svarer, at de kender til kernesund levevis.

Seks procent har fået et mere negativt forhold til mælk i det seneste år.

Fire procent har dog modsat fået et mere positivt forhold til mælk.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #sundhed, #drikkevarer og #mejeriprodukter