Æg er mere end bare noget, vi får at spise. Ægget har flere forskellige betydninger
Æg udsmykkes på mange måder i forskellige kulturer
Antikkens grækere, persere og kinesere forærede hinanden æg som gaver ved deres forårsfester.
De tidlige kristne brugte ægget som et symbol på Jesu genopstandelse, og vi forærer stadig hinanden påskeæg.
I 1884 blev det første af de berømte og kostbare Fabergé-æg lavet for den russiske zar som gave til den danskfødte zarina Maria Fjodorovna ( prinsesse Dagmar) i forbindelse med den Russisk Ortodokse Kirkes vigtigste fest, påsken. Ægget kunne åbnes, og indeni var en lille overraskelse, der skulle minde zarinaen om hendes hjemland. Det blev herefter en tradition, at guldsmeden Fabergé hvert år skulle producere et påskeæg med overraskelse til zarinaen.
Piet Hein, den danske digter og opfinder, har hyldet æggets form med sit superelipsebord og sit superæg, der er eksporteret til over 30 lande.