Mad på 1 minut: Blåbærstang med marcipanremonce

En nem, hurtig og wienerstang, når der kommer uventede gæster eller trangen til en sød bid til kaffen melder sig. Blåbær giver et syrligt modspil til den søde remonce og fede butterdej.

Opskrift til 4 personer

30g smør
30g sukker
50g marcipan
Kornene af ½ vaniljestang (kan udelades)
Et lille nip salt
1 rulle butterdej (ca.250g)
ca.125g blåbær, friske eller frosne

æg til pensling

Hakkede nødder, til drys

Cremefraiche eller flødeskum, til servering

Sådan gør du:

 

  1. Tænd ovnen på 200C/185C varmluft. 
  2. Bland af smør, sukker, marcipan, vanilje og salt til en ensartet masse. 
  3. Læg butterdejen på et stykke bagepapir. Marker den midterste tredjedel og skær strimler i hver af de to sidestykker, husk at skære samme antal på hver side. 
  4. Fordel marcipanmassen på midterstykket og drys med blåbær. 
  5. Fjern de øverste de første dejstrimler, øverst og nederst og fold topstykket ind over fyldet, så stangen ”lukkes” og fyldet ikke kan flyde up. Læg herefter skiftevis en strimmel dej fra hver side indover fyldet, så dejen ”flettes” og former med et flot mønster. 
  6. Pensl med sammenpisket æg og drys med nødder. Bag blåbærstangen i ca.30min til den er gylden og sprød. 
  7. Server stangen lun og gerne med cremefraiche eller flødeskum, og friske blåbær.T

 

TIP: Brug brombær, hindbær eller stikkelsbær i stedet for blåbær – det smager også skønt!

TIP: Brug wienerbrødsdej eller dej til kanelsnegle i stedet for butterdej, det giver en lettere og mindre fed kage. 

Se, hvad vi ellers skriver om: #kager, #opskrifter, #marcipan og #blåbær