Mad og klima: Grisen truer regnskoven
Den danske svinekødsproduktione truer regnskovene. Løsningen kan være at ændre fodervanerne.
Den er gal med grisen
Danske grise æder soja, som
dyrkes i Brasilien og Argentina. Regnskove og naturarealer ryddes for at
skaffe marker til soja, og det bidrager til CO2-udledningen.
Vi spiser masser af gris
Svinene
står tæt i Danmark. 300 grise per kvadratkilometer. Tyskland har bare
70 på samme plads. Danmark producerer i alt 28 millioner grise om året. Danskerne
storspiser gris. Vores kødforbrug i kombination med
regnskovsproblematikken fik i oktober Verdensnaturfonden til at placere
Danmark på en tredjeplads over de lande, der bruger mest løs af
ressourcerne og belaster klimaet.
Fakta om soja
* Soja er både menneskeføde og dyrefoder.
* Sojabønner kommer fra sojaplanten, som er en bælgplante.
* Sojabønner har en god proteinkvalitet og et højt indhold af energi.
* Soja er en billig proteinkilde, og sojabønnen er den vigtigste bælgplante på verdensplan.
* I Asien anvendes produkter af sojaplanen især som menneskeføde.
* I Vesten anvendes sojaprodukter primært som dyrefoder.
Sojafoder ikke bare et dansk problem
Danmark er ikke alene om at bruge masser af soja til dyr. Grise,
der vokser, skal have foder, især proteinfoder, for soja har en god
proteinkvalitet. Soja bruges til at fodre svin over hele verden. Næsten
80 procent af proteinfoderet til europæiske husdyr er importeret og
heraf langt hovedparten fra Sydamerika, forklarer Jørgen E. Olesen, der
er forskningsprofessor på Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Aarhus Universitet.
Sojadyrkning kræver store arealer
Soja
giver flere problemer. Sojadyrkning kræver meget store arealer.
Sojadyrkning er ensidig, modvirker biologisk mangfoldighed og bevarelse
af arter. Sojadyrkning sker også på bekostning af uerstattelige
økosystemer.
Når regnskove og naturarealer ryddes bidrager det til
CO2-udledningen, og når Danmark importerer store mængder soja udefra,
får vi problemer med de næringsstoffer, der følger med sojaen, for
eksempel fosfor. Fosfor ophobes i de danske jorder og udvaskes til
vandmiljøet.
Bioteknologisk løsning på vej
»Det
er store problemer, der skal findes en løsning på. Vi burde dyrke
foderet selv. Hestebønner, ærter, lupin og raps vil umiddelbart kunne
dyrkes på de danske marker og give protein til dyrene. Der er andre
muligheder for at dyrke proteinfoder i store mængder. Med forskning og
bioteknologi kan vi sikkert omdanne planterne, så de bliver lige så gode
og proteinrige som den sydamerikanske soja og slippe af med vores
afhængighed af import,« siger Jørgen E. Olesen.
Danske grise er mere bæredygtige end andre
Nogle elsker at skælde ud på svinet, men der er stadig perspektiv i dansk svinekødsproduktion.
»Dansk
svineproduktion er betydelig mere bæredygtig end mange andre steder i
verden. Vi er bedre, men vi er ikke gode til at reklamere med det og
udnytte det markedsføringsmæssigt,« siger Jørgen E. Olesen.
Grisen er kødkongen i Danmark
Svinekødet
er danskernes foretrukne kød. Svinekødsforbruget fører stort foran
forbruget af oksekød og kyllingekød. Vi skal reducere forbruget. Ikke
fordi vi spiser for meget svinekød, men fordi vi simpelthen spiser alt
for meget kød.
Spis 30% mindre kød
”I
forskningsprojektet Opus udarbejder vi en diæt, der skal fremme både
sundhed og bæredygtighed. Den nordiske diæt indeholder 30-40 procent
mindre kød, end vi spiser i dag,” siger lektor Henrik Saxe,
Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.
Mænd spiser dobbelt så meget kød som kvinder
”Vi
skal tænke på vores tallerken på en anden måde og tænke grøntsager
først, og så skal far overlade lidt af koteletten til mor. Mændene
spiser 50 procent mere kød end kvinderne,” siger seniorrådgiver Sisse
Fagt, DTU Fødevareinstituttet.