Måske kan vand huske og forandre sig, når man spiller musik for det

Utrolige historier om vand

For syv år siden lånte jeg en bog af en ven. I bogen var der billeder af, hvordan vand ændrer struktur, når man spiller Mozart for det. Bogen hedder Messages from Water, og jeg har aldrig helt kunnet slippe den, selvom jeg synes, det lyder meget usandsynligt, at vand skulle kunne ændre sig i takt med musikken. 

For et par år siden hørte jeg endnu en utrolig historie om vand. Et firma ved navn Grander påstod, at det kan ændre vands struktur og give det en selvrensende effekt ved at lade det strømme forbi noget særligt godt vand. Igen tænkte jeg, at det sikkert var noget hokuspokus. Men da jeg læste på Ingeniøren.dk, at teknologivirksomheden Haldor Topsøe og enzym- og bioteknologiproducenten Danisco var begyndt at bruge Grandervand, og at de oplevede gode resultater, pirrede det min nysgerrighed så meget, at jeg blev nødt til at undersøge sagen.

Vand er ikke det rene vand

Hverken japaneren Emoto Masaru, der har spillet Mozart for sit vand, eller Johann Grander, der står bag Granderanlæggene, tilsætter noget til vandet. De tager heller ikke noget væk. De ændrer altså ikke på vandmolekylets kemiske sammensætning. Men vandets struktur ændrer sig alligevel, hævder de. Det vil sige den måde, vandmolekylerne ligger i forhold til hinanden. Og de mener, at netop strukturen i vandet er vigtigere end den kemiske sammensætning. Ideen er, at vand kan huske. Det vil sige, at vand husker det, der er i vandets omgivelser, og spejler det i sin struktur.

Og nærmere kommer vi ikke en forklaring på, hvorfor vitaliseret vand fungerer, for Johann Grander siger selv, at han ikke ved præcis, hvorfor hans vand virker. Han blev bare overbevist om, at der var noget særligt ved det strukturerede vand, da hans kat nægtede at drikke andet end det vitaliserede vand. 

Og mange andre end katten har oplevet positive resultater af at bruge Grandervand. Her kan nævnes et teglværk i Sønderjylland, der får færre knækkede mursten, en dyneproducent, der skal bruge 1/3 mindre sæbe for at vaske fjerene rene, og landmænd, der får paprika og meloner til at vokse sig større hurtigere.

Hos virksomheden Grander siger de, at vitaliseret vand ikke hjælper på alt, og at de ikke har overblik over, præcis inden for hvilke områder deres vand har en positiv effekt. Derfor giver de også et års ubetinget returret på deres produkter, og kunderne får deres penge igen, uanset af hvilken årsag de leverer Granderenheden tilbage.

Fup og fidus

Men det er ikke populært i naturvidenskabelige kredse at bruge vitaliseret vand. Til trods for de tusindvis af eksempler på, at folk og virksomheder, der bruger Grandervand, mener, det har en god virkning. Der er nemlig aldrig lavet en internationalt anerkendt undersøgelse, der viser, at Grandervand har en effekt.

»Det er fup og svindel, når man taler om, at vand har hukommelse,« siger kemiker Søren Keiding, professor ved Aarhus Universitet, der har forsket i vand i snart 20 år. 

Han mener ikke, problemet er, at man ikke kan forklare, hvorfor vitalisering virker – hvis det altså gør. For naturvidenskaben har ikke noget problem med, at ting ikke kan forklares. Problemet er, at det ikke kan efterprøves. Derfor svarer det til at konkludere, at det er sundt at ryge og drikke, hvis man kender en gammel sømand på 80 år, der har røget og drukket hele livet.

»Sådan hænger videnskab ikke sammen,« siger Søren Keiding. 

Vands hukommelse

Hele grundlaget for Granderteknologien er, at vand har en hukommelse, og det har man prøvet at lave forsøg med.

»Men man har aldrig kunnet reproducere eksemplerne og dokumentere en effekt. Jeg er lidt bister på dem, der sælger vandvitalisering, fordi de tjener penge på noget, der er baseret på pseudovidenskab. Hvis man afsøger den videnskabelige litteratur, det vil sige den litteratur, hvor folk forhåbentlig er uafhængige af økonomiske interesser, og hvor artikler og forsøg efterlever en række videnskabsetiske normer, så finder man, efter hvad jeg ved, ingen forsøg, der viser, at påstandene fra Grander holder vand,« siger Søren Keiding.

Han mener, at de resultater, folk oplever, kan skyldes alt muligt andet. Han refererer til flere studier, der er lavet i Frankrig og Østrig, som viser, at der ikke er belæg for, at vand kan huske. Men det er alt sammen mindre studier – blandt andet nogle specialeafhandlinger. Så der mangler altså både anerkendt forskning for og imod Grandervands effekt.

Uden for laboratoriet

De fleste kemikere, fysikere, ingeniører og andre, der forsker i vand, er enige med Søren Keiding. De ryster på hovederne og kalder vand med hukommelse for noget okkult pjat.

 Da Ingeniøren.dk skrev om Grandervand, kom der 287 kommentarer til artiklen, hvor Grandervitalisering blev kaldt alt fra trylleri og pseudovidenskabeligt pladder til esoterisk humbug. Mange tilskriver de positive effekter en placeboeffekt. At det altså er troen på, at det virker, der får det til at virke.

Derfor er det måske ekstra interessant, at Grander i sin portefølje har omkring 150 danske svinebønder, der har investeret i et Granderanlæg. For svinebønder er jo ikke kendt for at tro på new­age-hippier og okkulte medicinmænd. 

»Vi har sparet mange penge på det. Vi har ikke de problemer med smågrise, som vi havde før. De får væsentlig mindre diarré, og vores medicinforbrug er blevet mindre,« siger svinebonde Hans Jacobsen fra Broager. 

De andre svinebønder oplever også, at deres grise har brug for mindre medicin, at de sjældnere får diarré, at lugten i stalde og ved gyldespredning mindskes, og at dyserne til overbrusning af grisene ikke kalker til, efter at de har fået installeret Granderanlæg. 

Flere af bønderne siger desuden, at vandvitalisering kan ses positivt på bundlinjen.

En række privatpersoner beretter på Granders hjemmeside om, hvordan det vitaliserede vand har helbredt dem for psoriasis, eksem, smerter i armen og givet dem mere energi. Men der findes også en stribe mennesker, der har prøvet Grandervandet uden at opleve en effekt. 

De store virksomheder

Og så er der virksomhederne Topsøe og Danisco, der til trods for den dårligt dokumenterede teknologi bag Grandervand har taget Granderanlæg i brug. Hos kemivirksomheden Haldor Topsøe, hvor de renser kemisk spildevand, har de arbejdet med Grandervand i cirka tre år. De ønsker ikke at medvirke i denne artikel og forklarer hvorfor i en mail til Samvirke: 

»Topsøe har ikke ønsket at medvirke i artiklen, da firmaet først vil have en mere præcis vurdering af effekten af forsøgene med Grandervand,« skriver fabrikschef Henrik Guldberg Pedersen. 

Men her er i korte træk, hvad der står om Topsøes arbejde med Grandervand på Granders hjemmeside og i de medier, de tidligere har medvirket i: For omkring tre år siden lavede fabrikken i Frederikssund et forsøg med vitaliseret vand. På fabrikken lagde de et stykke af et vandrør, der var helt fyldt med belægning, ned i en tønde med vand med en pumpe og en Granderenhed i. En gang om ugen målte de, hvor tyk belægningen var i røret. De oplevede ifølge Granders hjemmeside, at belægningen i vandrøret blev mindsket med 42 procent på otte uger.

For omkring to et halvt år siden investerede Topsøe så i et Granderanlæg, som de tilsluttede deres rensningsanlæg. Før de installerede Granderanlægget, var de nødt til at skifte den dyre pumpe, der pumper spildevandet rundt, hver tredje måned. Pumpen blev ødelagt, fordi der var så meget slam i vandet. Efter installationen af Granderanlægget er der stort set ikke slam i vandet, og pumpen udskiftes meget sjældent.

Topsøes fabrikschef i Frederikssund, Henrik Guldberg Pedersen, sagde  i marts 2011 til Ingeniøren.dk: »Hvad skal jeg sige? Det frustrerer mig virkelig, at jeg ikke kan forklare, hvordan det virker. Men vi kan altså se, at det gør det.«

De ved ikke, hvorfor det virker

Også Danisco i Grindsted er begyndt at bruge Grandervand. Men de vil heller ikke tale med Samvirke om deres erfaringer og beder mig bruge, hvad der står på Ingeniøren.dk. Her fortæller de:

Hos Danisco i Grindsted har man altid kæmpet med tilkalkning af pladevarmevekslere. Men efter at man fik installeret det nye vandbehandlingssystem på vandledningen fra den kommunale forsyning, er alle problemer forsvundet. 

»Vi aner ikke, hvordan det fungerer, men normalt skulle vi rengøre vores varmevekslere hver tredje måned eller skille dem helt ad. Nu har vi kørt i fem måneder uden problemer,« fortæller

værkfører Ib Nielsen, der vurderer, at investeringen i den alternative vandbehandling er betalt tilbage på under et år.

Ikke comme il faut

Vandvitalisering er svær at placere inden for rammerne af et vestligt naturvidenskabeligt syn. Man risikerer i nogen grad at blive til grin i akademiske kredse, hvis man beskæftiger sig med den slags forskning, der af størstedelen af den naturvidenskabelige verden går under betegnelsen  »pseudovidenskab«. 

Derfor er det også interessant, at de forskere, der faktisk beskæftiger sig med strukturering af vandmolekyler og vands hukommelse, i høj grad er emeritusser. Det vil sige, at de er gået på pension og ikke i samme grad behøver at bekymre sig om deres renommé. Der findes pensionerede forskere fra Rusland, England, Frankrig, USA, Kina og Danmark, der mener, at vand kan huske. En af dem er lektor emeritus i miljøteknik Kaj Henriksen på institut for kemi og bioteknologi på Aalborg Universitet:

»Jeg tror på, at Grandervand har en effekt.« 

Kaj Henriksen nævner også et forsøg med vands hukommelse på Stanford Universitet, hvor forskere ved brug af fokuseret bevidsthed har ændret pH-værdien i vand i en række veldokumenterede forsøg. Eller sagt mere populært – meditation har ændret surhedsgraden i vandet.

Kaj Henriksen refererer også til international forskning, der taler for, at vand kan huske. Blandt andet har den franske virusforsker Luc Montagnier, der har modtaget Nobelprisen i medicin for at opdage HIV-virussen, måske påvist, at vand kan huske. Og man skal vist være kemiker for at forstå præcis, hvad det er, han har fundet ud af, men i simpel udlægning viser hans forskning, at vand kan huske DNA. Hans forsøg viser, at hvis man lægger et stykke DNA i vand og påvirker det med et lavfrekvent svagt magnetfelt, kan DNA-koden overføres til rent vand. En nøjagtig kopi af DNA-strengen kan derefter gendannes i det rene vand ud fra de enkelte byggesten i DNA.

Hans forskning er langtfra blevet internationalt anerkendt, og hans studier er blevet mødt med hård kritik i naturvidenskabelige kredse. 

»Hvis hans resultater er korrekte, vil de være de mest banebrydende eksperimenter, der har været udført i 90 år, og de vil kræve en reevaluering af hele det kemiske felt,« sagde Jeff Reimers fra the University of Sydney til NewScientist om Luc Montagniers forskning.

At vand kan huske, er den samme teori, der ligger bag den alternative behandlingsform homøopati, hvor stærkt fortyndede væsker, der i kemisk forstand er så fortyndede, at de kun består af vand, kan huske det lægemiddel, de kom af.

Kaj Henriksen siger afsluttende om vands hukommelse, at »selvom alle de her studier er meget veldokumenterede, så er de stadig uden for den anerkendte videnskabelige verden«. Og han er enig med kemiker Søren Keiding i, at der mangler forskning i vands hukommelse og strukturering af vand. Forhåbentlig er der dog forskning på vej. For Søren Keiding er interesseret i at lave et forskningsstudie af Grandervand. Og Grandervands danske repræsentant Kåre Netterstrøm har indvilget i at låne et Granderanlæg ud til et eventuelt forskningsprojekt. Jeg lover at skrive mere om resultaterne, hvis Søren Keiding kommer til at forske i Grandervand. 

Og nu må vi ikke glemme, hvor denne artikel begyndte. Nemlig med en japaner, der spiller Mozart for sit vand. På Emoto Masarus hjemmeside står der, at han nu bruger sin viden om vand til at arbejde for at opnå verdensfred. Og han hævder stadig, at det krystal, vand danner, når man fryser det, bliver smukt, når man spiller Mozarts symfoni nr. 40 i g-mol for det.