Må jeg fryse mad ned i brugte bøtter?

Kan man nedfryse mad i bøtter fra cremefraiche, ymer og is?
?

Må man fryse mad i bøtter fra cremefraiche, ymer og is?

Bodil Nielsen, Bogense

Svar fra Winnie From Thesbøl

De nævnte beholdere er alle sammen fremstillet og godkendt til fødevarer, og de kan også genbruges til samme formål. Til frysning af for eksempel sommerens friske bær er de en billig og nem løsning, og bærrene undgår desuden tryk fra de andre frysevarer.

Skal du opbevare mad, der har været varmet op, skal den være helt afkølet, før du kommer den i beholderen, da netop denne type emballage kun er beregnet til kolde fødevarer. Da beholderne ikke er fremstillet med henblik på genbrug, er det en god idé at nøjes med at bruge dem en enkelt gang, og så kassere dem. Beholdere, der er beskadiget, bør ikke bruges.

Stærkt syre-, salt-eller fedtholdige retter bør fryses i dertil egnede glasbeholdere.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Se, hvad vi ellers skriver om: #opbevaring, #genbrug og #madspild