Lusene elsker os - især pigerne

Lus er ligeglade med ens indkomst

Lus har eksisteret lige så længe som menneskeheden selv. Men hvem er det, der får lus? Er det fattige, jyder, dem med tykt hår, dem med sødt blod eller blåt blod? Og hvad virker egentlig i kampen mod lusene? Samvirke har forsøgt at tage livtag på hovedlusen og fået FDB Analyse til at spørge knap 2000 danskere om lus.

24 procent af alle børnefamilier svarede, at de har haft levende lus mindst en gang i løbet af det sidste år. Og de, der oftest har lus, er familier med skolebørn.

»Det er utroligt, at så mange skal plages af lus, når det er så relativt enkelt at bekæmpe dem,« siger miljøbiolog Alice Olsen, der i 17 år var ansat på Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet.

Det klør, når lusen suger blod. Men selv om kløe og små sår i hovedbunden er den eneste gene ved lus, så skal de bekæmpes.

»Ellers vil de opformere sig og gøre livet hedt for den lusebefængte. Jeg mødte en narkoman, der havde så utrolige mængder lus, at hun ikke kunne sove - det var ubeskriveligt uappetitligt, « siger Alice Olsen, der kæmper en indædt kamp mod lusene og blandt andet har taget initiativ til »Store Lusedag«, hvor forældre landet over opfordres til at se deres børn efter for lus. Dagen gennemføres for niende gang 31. januar 2010.

Lus vil bare have os

Tallene fra FDB Analyse viser, at lus er ligeglade med, om man har en indkomst på 100.000 kroner om måneden eller året. Lus vil bare have os, så længe vi har hud og hår. Man mente ellers i gamle dage, at folk, der var urenlige og fattige, oftest var plagede af lus.

Lus er heller ikke et udpræget jysk problem, som man antog det for at være i 1890' erne. Den gang hed det sig, at alle jyder havde lus.

»Og man talte i andre egne sågar om de store jydelus, « står der i det historiske opslagsværk Folk og Fauna af V. J. Brøndegaard fra 1985.

I dag er der lige så mange lus på fynboerne og københavnernes børn som på jydernes. Dog er der én ting, lusene ser ud til at foretrække. Og det er piger. 75 procent af dem, der har haft lus det sidste år, er piger eller kvinder.

»Det er et godt spørgsmål, hvorfor lus er vildest med piger. Hvis der er en fysiologisk årsag dertil, så har vi ikke fundet den. Så længe vi ikke er klogere, kan vi kun pege på, at det har med adfærd og hårlængde at gøre. Piger går tættere sammen, nusser mere og bruger hinandens børster.

Derfor har lusene nemmere ved at komme fra et hoved til et andet,« siger Mette Knorr, biolog hos Skadedyrlaboratoriet på Aarhus Universitet.

Man må ikke gøre noget, der er skadeligt for børnene med lus

Det er ellers i princippet nemt at slå lus ihjel, hvis de bare ikke sad
på vores hoveder, siger Mette Knorr: » Man kan fjerne alle borebiller
fra et hus ved at brænde huset ned. Så er borebillerne væk, men det er
huset også.

Det samme gælder for lus. Her er problemet, at lus kravler
på børns hoveder, så man skal passe på ikke at gøre noget, der er
skadeligt for børnene. « 93 procent af dem, der har lus, bruger tættekam
til at bekæmpe dem med.

Kæmning er det eneste der dur

Og det er en god nyhed, at så mange kæmmer, for kæmning er nemlig det eneste, der duer, skriver Skadedyrlaboratoriet i sin vejledning. Alice Olsen er enig:

»I øjeblikket har man kun to muligheder for at bekæmpe lus, man kan kæmme dem ud af håret eller kvæle dem med f. eks. olier eller silikoneprodukter. Lusene er blevet resistente over for insektgiftene i luseshampooen, og derfor må vi tilbage til de gamle metoder. « Det er mest effektivt at kæmme i vådt hår, det viser et tysk forskningsprojekt. For lus sidder mere stille, når de er våde. For at være sikker på, at lusene er væk, skal kæmning gentages hver anden dag i 14 dage. Alice Olsen anbefaler en kam, der kæmmer så fint, at den også fanger første lusenymfestadium. F. eks. Bug Buster fra apoteket.

I 2005 lavede Skadedyrlaboratoriet en stor undersøgelse, finansieret af det daværende Indenrigs-og Sundhedsministeriet, af luseshampoo. Den viste, » at en meget stor del af de danske lus er resistente over for de lægemidler, der er på markedet « . Faktisk overlevede 72 procent af alle lusene, der blev vasket med luseshampooen Nix, og 35 procent overlevede påvirkningen med lusemidlet Prioderm.

Lusemidler kan være skadelige

Selv om mange lus er resistente, bruger danskerne stadigvæk luseshampoo. Apotekerne solgte mere end 100.000 pakninger af Nix og Prioderm i 2008.

Midlerne er mere end blot ineffektive, de kan være skadelige, siger Alice Olsen: »Jeg ville aldrig bruge luseshampoo, det er helt forkasteligt, at de stadigvæk er på markedet - nogle af dem slår ikke engang halvdelen af lusene ihjel. Og så er det nervegifte alt sammen, som giver hovedpine, hvis man får for meget. Det mest problematiske er, at vi ikke kender langtidseffekten af at bruge luseshampoo. Flere af de nervegifte, der bliver brugt i lusemidlet, er under mistanke for at være kræftfremkaldende.«

Hun fortæller, at det er helt de samme giftstoffer, der er i luseshampoo, som der sprøjtes med på markerne for at slå insekter ihjel. Og på det område har Fødevarestyrelsen stor opmærksomhed på, at der ikke må være giftrester i vores korn og grøntsager.

Midlerne ikke har den store effekt

De danske apoteker sælger stadigvæk Nix og Prioderm, selv om det er påvist, at midlerne ikke har den store effekt.

Helle Jacobsgaard, farmaceut hos Apotekerforeningen, fortæller, at så længe både Nix og Prioderm er godkendte lægemidler, så er apotekerne forpligtet til at sælge dem.

»Men vi sælger langt mindre end før. Man skal selvfølgelig være meget opmærksom på resistensen, men det er jo ikke sådan, at det er alle steder, at lusene er resistente. Og der er stadigvæk forældre, der gerne vil købe lægemidlerne Nix og Prioderm,« siger Helle Jacobsgaard.

Der er heller ikke politisk vilje til at fjerne Nix og Prioderm fra hylderne, forklarer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ( K): »Som far til to nu store piger, hvor det heldigvis ikke er et problem længere, kan jeg godt skrive under på, at lus er møgirriterende og ikke nødvendigvis forsvinder helt, bare fordi man vasker håret i en gang luseshampoo. Der skal som regel vaskes og kæmmes og vaskes og kæmmes mindst i en uges tid, før de små bæster er væk. Selv om shampooen ikke gør det alene, har den altså som regel en effekt, og derfor vil vi heller ikke uden videre pille den af hylderne.«

Lus har kostet danskerne omkring 30 millioner kroner

Hos Apotekerforeningen har analysechef Per Nielsen regnet ud, at salget af Nix og Prioderm er faldet til en tredjedel siden 2004. I årene efter 2005 dukkede der nye midler op på markedet, som kvæler lusene.

Således var danskernes foretrukne lusemiddel i 2008 silikoneproduktet Hedrin, der indkapsler lusene og blokerer deres åndehuller. De næstmest populære lusebekæmpelsesmidler er Prioderm og Nix. Apotekernes salg af de tre mest populære produkter har kostet danskerne omkring 30 millioner kroner.

Derudover sælges der også andre lusebekæmpelsesmidler på apoteket, nettet og i Matas.

Forskerne på Skadedyrlaboratoriet har ikke undersøgt, om de nye lusemidler virker. Mette Knorr fortæller, at engelske og argentinske undersøgelser viser, at de silikonebaserede lusemidler som Hedrin og Lusefri har en god virkning.

»Men der er rigtig mange forskellige slags, og sammensætningen er afgørende for, om de virker og slår æg ihjel,« siger Mette Knorr.

De danske apoteker sælger stadigvæk Nix og Prioderm, selv om det er påvist, at midlerne ikke har den store effekt .