Livets vand

Whiskyens verden er en jungle. Men den er værd at udforske

Whisky er livgivende spiritus. Så enkelt er det. Vi kender det herhjemmefra. Snaps kaldes også akvavit. Aqua vitae.

Det er latin og betyder »livets vand« . Og ordet »whisky« kommer af det keltiske » uisce beatha « , som betyder præcis det samme, »livets vand« . Whisky får tusindvis af danskere til at møde op på specielle whiskymesser. Den seneste blev afholdt i Kolding i april. Whisky er både helt almindeligt og kan bruges til aperitif, cocktails, sjusser, longdrinks og avec. Men whisky er også kult, som kan få voksne mænd til at betale mange tusinde kroner for en særlig årgang fra et særligt destilleri.

De første, der lavede whisky, var efter al sandsynlighed irske munke, og de holdt det længe for sig selv, men på et tidspunkt omkring 1300-tallet lærte de efter sigende skotterne kunsten, og whisky er da også noget, man primært forbinder med skotter. Selv om der laves dejlig whisky i for eksempel Irland, USA, Canada og Japan.

Spiritus var alle steder i verden noget, man lavede og drak lokalt, så i gamle dage drak man selvfølgelig whisky fra det lokale destilleri, og det fortsatte man med indtil 1800-tallet, hvor fabrikation og distribution blev sat i system, og hvor destillerierne pludselig kunne tjene penge på at sælge til andre end private.

Og stille og roligt breder ringene sig jo i vandet, så lige efter Anden Verdenskrig blev whisky udbredt i hele den vestlige verden. I Danmark var whisky i mange år bare noget, man drak. Især rød Johnny Walker, som er en såkaldt » blended whisky « , altså en sammenblanding af forskellige destilleriers produktion. Rød Johnny Walker er stadig den bedst solgte whisky i verden.

TOMMELFINGERREGLER.

Sammenlignet med vin er single malt, hvad der svarer til en slotsaftapning, og blended whisky er det, der svarer til en bordvin.

Men whisky er som den fine vin en jungle at finde ud af, så her er et par tommelfingerregler.

Det behøver nemlig ikke være så svært eller så dyrt at købe en god whisky.

De fleste whiskyproducenter køber whisky fra en masse forskellige destillerier, og så hælder de det hele sammen efter et nøje udtænkt blandingsforhold, så den smager ens hver gang. Det er som sagt det, der hedder blended whisky. Og det udgør cirka 90 procent af al whisky i verden. Blended whisky er perfekt til for eksempel sjusser og cocktails.

Single malt whisky er whisky fra et enkelt destilleri.

Whiskyen er som oftest blandet sammen af forskellige fade og årgange fra dette destilleri, til dels for at frembringe en særlig smag, men i mange tilfælde også for at opnå den samme smag år efter år. Smagen skifter fra region til region i Skotland. Fra det bløde Speyside-område som for eksempel The Singleton til det røgede Islay som for eksempel Bruichladdich. Single malt egner sig ikke til cocktails.

Single cask single malt whisky er whisky fra et enkelt fad.

Det er ikke helt til at vide præcis, hvordan en whisky fra et enkelt fad kommer til at smage - det varierer selvfølgelig lidt fra fad til fad. Det er netop det spændende ved det.

Der er ikke to single malts, der smager ens. Her har de enkelte faktorer og samspillet mellem dem stor betydning.

Vandet, malten, tørven, kedlerne og fadene.

Undergrunden giver vandet karakter. Mange destillerier sammensætter selv deres maltblanding af byg fra forskellige marker. Den tørv, der fyres med under tørringen af malten, giver whiskyen mere eller mindre røget smag. Kedlerne, som man destillerer i, er primært af kobber, og mange mener, at jo ældre en kedel er, desto bedre en whisky.

Som med vin betyder lagringen også meget - mange eksperter mener, at den har den største betydning. Whiskyen lagres i op til 30 år i egetræsfade, som tidligere har været brugt til for eksempel portvin eller sherry. Og slutteligt fortyndes whiskyen igen, når den hældes på flasker, oftest med samme slags undergrundsvand, som blev brugt i begyndelsen af fremstillingen.

Alle disse faktorer spiller ind på slutresultatet.

Og selvfølgelig findes der ikke retningslinjer for, hvilke whiskyer der er bedst - det er ganske enkelt et spørgsmål om personlig smag.

START NEDEFRA.

For bare 10-15 år siden fandtes der kun et forholdsvis begrænset antal af whiskymærker på butikkernes hylder, og med mindre der var tale om specialbutikker, var det udelukkende blended whisky.

Men tiderne har ændret sig. Afgiftsnedsættelsen har gjort dyr whisky billigere, og efterspørgslen efter noget særligt er steget markant. Man kan nu få o. k. blended whisky til omkring 100 kroner - og meget specielle single malts til 500-600 kroner.

I specialbutikker kan man selvfølgelig få whisky til flere tusinde kroner, men dem er der altså ingen grund til at kaste sig ud i til at begynde med. Det er bedre at starte nedefra og så arbejde sig op, hvis det viser sig, at man har smag for de mere specielle flasker.

Selv alle de store whiskyhuse, der primært laver blended whisky som for eksempel Johnny Walker, Ballantine's og Famous Grouse, har set, at der er kunder til lidt mere specielle whiskyer, så de udvider også deres sortiment med flere forskellige varianter, som enten spiller på alder - jo ældre, desto bedre, men selvfølgelig også dyrere - eller på særlige smagsvarianter.

Whisky bliver ved med at udvikle sig.

Et af de mest prestigefyldte skotske whiskyområder er øen Islay ( udtales » eila « ) stik vest for Glasgow og cirka på breddegrad med København. Øen er cirka på størrelse med Bornholm, men der bor kun 3456 indbyggere. Så meget desto mere imponerende er det, at der på øen ligger hele ni af de bedste destillerier i verden.

Noget af det, der kendetegner whiskyerne fra Islay, er den karakteristiske smag af røg fra tørven, som er brugt til at malte byggen med - og den salte smag fra det brusende og skummende Atlanterhav. Den røgede og dermed medicinske smag varierer fra destilleri til destilleri. Værst, om man så må sige, er Ardbeg, Lagavulin og Laphroaig.

MAN KAN VÆNNE SIG TIL DET.

Når folk smager en røget whisky første gang, så bliver de fleste lidt forskrækkede, men ligesom man langsomt vænner sig til andre karakteristiske smage - chili, hvidløg, kommen - så kan man også lære at elske røget whisky.

Ja, mange eksperter vil ikke drikke andet.

Et af de mest spændende destillerier på øen er Bruichladdich, som hele tiden udvikler nye spændende varianter i stedet for bare at lave de klassiske årsvarianter, 12-års, 15-års, 18-års etc. Ikke at der er noget galt i dem, men Bruichladdischs blandinger som for eksempel Waves er værd at udforske, også for gamle whisky-kendere. Det er altid sjovt, når nogen forsøger at gå nye veje.

Bruichladdich bliver drevet af lokale, som med brygmester fl McEwan i spidsen overtog det i 2000, efter at det havde været lukket i flere år.

Og som den eneste Islay-whisky bliver Bruichladdich både destilleret, lagret og tappet på flasker på selve øen.

Whisky er ikke bare en gammel kultur. Som med alt andet udvikler den sig i takt med resten af samfundet.

Det er blandt andet det, der gør whisky så levende og organisk. ¦.



ENGLENS ANDEL


I løbet af lagringsperioden fordamper noget af whiskyen selvfølgelig fra fadene. Det kaldes » the angle's share « , og det er faktisk ikke så lidt. I alt fordamper cirka 160 millioner flasker skotsk whisky om året .




EN WHISKY OG EN BØF


Den verdensberømte amerikanske tv-vært Johnny Carson - Jay Leno, David Lettermans og Jon Stewarts idol og foregangsmand - er vel den, der har udtrykt mænds kærlighed til whisky bedst: »Lykken er en rød bøf og en flaske whisky. Og en hund, der kan spise bøffen«.

Læs som PDF:



Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Artikel side 4

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #alkohol, #drikkevarer og #whisky