Leveret lige til døren: Miniguide til 7 boksabonnementer
Goodiebox ankommer hver måned og indeholder et udvalg af skønhedsprodukter i specialstørrelser. Dermed kan alle kvinder nu få lov at afprøve de seneste nyheder inden for makeup, hudpleje, hårpleje og dufte, inden de bestiller deres yndlingsprodukter i fuld størrelse. Logger man ind på sitet, finder man en blog med gode råd til alt fra den bedste nytårsmakeup til DIY-manicure, og dermed sikrer holdet bag Goodiebox, at man hele tiden er på forkant med tidens trends.
Birgits Box er startet af Angie, som længe har haft problemer med at finde skønhedsprodukter, hendes hud rent faktisk havde godt af. Hun måtte erkende, at ægte, ren og sund velvære var svært at opstøve, og derfor besluttede hun at hjælpe andre kvinder med at opdage det bedste, som naturlig og biologisk hudpleje har at byde på. Med Birgits Box leveres derfor økologiske og naturlige skønhedsprodukter som Une, John Masters Organics og Dr. Hauschka. Et boxabonnement for den kræsne kvinde.
Med denne service kan enhver udforske gourmetmad fra hele verden uden nogensinde at forlade deres sofa. Hver anden måned leveres nemlig autentiske madoplevelser lige til døren og tager forbrugeren med på en kulinarisk rejse fra Paris, gennem Tokyo og videre til Rio for kun 335 kroner pr. pakke inklusiv forsendelse. Med i kassen følger historien om produkterne samt en beskrivelse af, hvordan de bør tilberedes.
”Sokker er temmelig essentielle i din hverdag, men hvem har tid til at shoppe efter nye? Hvorfor ikke automatisere udskiftningen?” Sådan lyder tanken bag boxabonnementet Sorte Sokker, som automatisk sender abonnenten 5, 10, 15 eller 20 par kvalitetssokker hver tredje måned. Tidsbesparelse og komfort er nøgleordenen for dette lavpraktiske abonnementet, hvor abonnenten er sikker på ikke at modtage produkter, som vedkommende ikke har brug for.
Med dette abonnement kan vinelskeren opdage nye vine og få udfordret sine smagsløg. Ved at angive sine præferencer er man nemlig sikker på at få tilbudt druer, der formmodes at falde i ens personlige smag, eller måske endda falder lidt ved siden af, så man hele tiden inspireres og afprøver nye varianter. Her er tale om et boksabonnement til livsnyderen, som sætter en ære i et godt glas vin, og som ikke kan stille sig tilfreds med at trække den samme flaske op hver aften.
Aarstiderne
Med Danmarks største økologiske grøntsagshave lover Aarstiderne at forsyne sine abonnenter med det bedste inden for økologisk frugt, grønt og kød.
Varerne levers i rå trækasser og er henvendt til enhver, der sætter en dyd i omtanke og kvalitet. Kassernes indhold er nøje afvejet og afstemt til den vedlagte opskrift, som altid sætter sundhed og innovation i højsædet.
Coop.dk
Med Coops abonnementsservice kan man hver uge afhente en boks i sin nærmeste Coop-butik og betale for den på stedet. Med et udvalg af fire forskellige bokse er der noget for enhver smag, og fra uge til uge kan man således frit vælge mellem et økologisk frugt og grønt abonnement, et frugt og grønt abonnement, et økologisk frugt abonnement og et frugt abonnement. Med i kasserne følger opskrifter, der inspirer til spændende og originale måder at tilberede de sunde madvarer på.






