Kunstige sødemidler er ikke farlige

Kunstige sødemidler og især aspartam har fået skyld for alt fra fedme til kræft. Men intet tyder på, at aspartam er farligt. Et nyt og naturligt sødemiddel, der er 400 gange sødere end sukker, er på vej i danske fødevarer, og kan på sigt hjælpe i kampen mod fedme og diabetes.

Sødemidler er langt mere koncentreret end sukker og indeholder oftest færre kalorier.

Sukker gør os tykkere

Et par kilo ekstra på sidebenene. Eller mange kilo ekstra. Danskerne er blevet tykkere og tykkere over de seneste mange år, og i dag kan 4 ud af 10 danskere betegnes som overvægtige.

I samme periode har vi indtaget mere og mere sukker. Faktisk er danskernes daglige indtag af sukker og sukkerholdige produkter steget voldsomt på grund af blandt andet sodavand og juicer, vurderer lektor, Ph.D. Per Bendix Jeppesen, der forsker i kost og velfærdssygdomme ved Århus Universitetshospital og er en af Danmarks førende eksperter, når det gælder sødemidler.

»Fedtindtaget har været faldende i 30 år. Alligevel ser vi, at fedmeepidemien stiger. Sukker har en stor del af skylden – især sukker fra drikkevarer som sodavand og juice, som har et højt indhold af frugtsukker, der omdannes til triglycerider og fedtdepoter,« siger Per Bendix Jeppesen.

Sødemiddel er meget sødere

En af løsningerne på fedmeproblemerne er at indtage mindre sukker – enten ved at spise færre søde madvarer eller ved at erstattet sukkeret i maden med sødemidler, fortæller Per Bendix Jeppesen.

Sådan ser du sødemidlerne på deklarationen

E 420 - Sorbitol

Sorbitol er svagt sødende i forhold til almindeligt sukker, og er et naturligt forekommende sødemiddel, der findes i blandt andet æbler og pærer. Sorbitol bruges i flere light produkter som is, tyggegummi og bolcher. Sorbitol kan give diarré efter et indtag på cirka 20 gram, hvilket svarer til 10 store bolcher. 

E 950 - Acesulfam-kalium

Er et kaloriefrit sødemiddel, der også er kendt under navnene Sweet One og Sunett. Acesulfam-K er stabilt, når det bliver varmt, og er imodsætning til for eksempel aspartam god til bagning. Stoffet blandes tit med aspartam og suklarose, da stofferne skjuler hinandens bitre eftersmag.

E 951 – Aspartam

Aspartam er nok det mest kendte – og omdiskuterede - sødemiddel. Sødestoffet bliver blandt andet brugt i sukkerfrie sodavand, og gennem mange år har en myte fortalt, at aspartam øger risikoen for kræft. Aspartam har været undersøgt flere gange og både amerikansk og europæisk forskning har i 2010 vist, at aspartam i almindelige doser ikke øger risikoen for farlige sygdomme. Aspartam er næsten 200 gange sødere end sukker.

E 952 - Cyklamat

Stoffet har siden 1985 været tilladt i visse læskedrikke. Senere også tilladt i andre fødevarer som slik og kager. Cyklamat søder 30 gange kraftigere end sukker, og der er grænser for det anbefalede daglige indtag. Det syntetisk fremstillede sødemiddel har tidligere været brugt som sødetabletter, der kunne puttes i kaffen.

E 954 – Saccharin

Saccharin har været brug som sødemiddel i fødevarer i mere end 120 år, og er kendt for sin kraftige, sødende virkning. Saccharin søder mellem 300 og 400 gange så meget som sukker, men giver ingen kalorier. Sødemidler bruges ofte flere sammen, og derfor kan saccharins bitre eftersmag skjules. Saccharin har tidligere været mistænkt for at fremkalde blærekræft, men flere undersøgelser har frikendt stoffet, der er kemisk fremstillet. EU har grænser for indholdet af saccharin, der primært bruges til slik, is, kager, saucer og syltetøj.

E 967 – Xylitol

Sødestoffet xylitol er naturligt forekommende i en række planter og frugter som svampe, bær og havre. Xylitol har samme sødende effekt som naturligt sukker, men indeholder kun to tredjedele så mange kalorier. Xylitol bruges især i tyggegummi og pastiller, men også tandpasta kan indeholde stoffet. Endeligt bruger medicinalindustrien xylitol til at søde piller og hostesaft. Xylitol har en dokumenteret effekt på plak.

Sødemidler har den fordel, at de ofte er flere hundrede gange sødere end sukker, og at kalorieindholdet er mindre. Bruger man sødemiddel til at søde madvarer som juice, kager og sodavand, opnår man, at den færdige vare indeholder mindre sukker og færre kalorier.

Supermarkedernes hylder bugner allerede i dag med sukkerfrie sodavand og marmelade med reduceret indhold af sukker, og vender man varen om og læser indholdsdeklarationen på light-varerne støder man ofte på navne som
acesulfam-k, xylitol, sorbitol og aspartam. Alle 4 stoffer er kunstigt fremstillede sødemidler.

Xylitol, der blandt andet bruges til at søde tyggegummi og kager, findes naturligt i svampe, bær og havre, og sorbitol, der bruges som sødemiddel i is og slik, findes naturligt i blandt andet æbler og pærer.

Omvendt er aspartam, der er et af de mest kendte sødemidler og blandt andet brugt i mange light-sodavand, opfundet ved en tilfældighed i 1965. En professor på en medicinavirksomhed var i gang med at udvikle et nyt lægemiddel mod mavesår, og man fandt ud af, at stoffet var ekstremt sødt.

Ingen beviser for sundhedsskade

Aspartam er også et af de mest omdiskuterede sødemidler, og har gennem en årrække været udsat for forbrugernes skepsis. Stort set siden fødevaremyndighederne i både USA og Europa godkendte aspartam til fødevarebrug, har der floreret historier og myter om, hvorvidt at aspartam var direkte sundhedsskadeligt.

I USA har FDA, der blandt andet overvåger fødevaresikkerhed, flere gange undersøgt aspartams korttids- og langtidsvirkninger. I EU har EFSA, der svarer til den danske Fødevarestyrelsen, foretaget samme undersøgelser, og konklusionen er: Der findes ikke dokumentation for, at et normalt indtag af kunstige sødemidler er skadeligt for kroppen.

»Der har været meget diskussion om sundheden og de kunstige sødemidler, men på nuværende tidspunkt findes ingen undersøgelser, der får mig til at fraråde, at man indtager for eksempel aspartam,« siger Per Bendix Jeppesen.

Sundere sukker og hjælp mod diabetes

I løbet af efteråret ventes EU at give den sidste godkendelse til sødemidler, der kommer fra planten stevia, der vokser i regnskovene i Brasilien. Fra planten kan man trække sødestofferne steviosid og rebaudiosid, der begge er mere end 400 gange sødere end sukker. Et forsøg, Per Bendix Jeppesen og nogle studerende har lavet med grapejuice, viste at 0,1 gram steviosid søder på samme måde som 55 gram sukker.

Planten har en række fordele – blandt andet er smagen af de to stoffer tæt på rigtig sukker, forklarer lektor, Ph.D. Per Bendix Jeppesen, der selv har været i Brasilien for at forske i planten:

»Kunstige sødemidler opnår aldrig helt den samme, runde smag, som sukker har. Den smag kommer vi meget tæt på, når man kan bruge stevia i madvarer.«

Men sødemidler fra stevia har også en række andre fordele. Sukkersyge er meget udbredt blandt indianerne i junglen, hvor stevia vokser, men de har stort set ikke symptomer på sygdommen, som rammer tusindvis af danskere hvert år.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Første produkter med stevia måske på hylderne i 2012

Et forskningsprojekt, som Per Bendix Jeppesen har ledet, har påvist, at stevia blandt andet kan stimulere produktionen af insulin og sænke blodsukkerniveauet 20 procent hos patienter med sukkersyge.

»Steviosid kan bruges som et naturligt, ikke-fedende og velsmagende sødemiddel, der kan erstatte sukker og dermed mindske risikoen for fedme og sukkersyge. Samtidig har det et kæmpe potentiale som et særdeles effektivt middel mod type 2-diabetes,« siger Per Bendix Jeppesen.

De første produkter med sødemiddel fra planten stevia kan formentlig findes i danske supermarkeder i foråret 2012.             

Læs mere om