Kropshåret vender tilbage

Hår rives væk

En sødlig duft af kokos og lavendel fylder rummet. På en rullevogn står små varmekar med hvid og rød flydende karamellignende masse og en brun flettet kurv med en pertentligt stablet stak ispinde. Et gråt stræklagen dækker hele briksen, hvorpå seancen foregår.

»Ritsch!« lyder det, da jeg får hevet en stribe hår af fra min ellers ikke særlig behårede mave, efter at jeg i øvrigt har lagt mig op på briksen med hovedet i fodenden. Det føles lidt, som om man bliver bidt af et større insekt. Smerten forsvinder hurtigt og erstattes af ømhed.

Briksen står i klinikken Art of Wellness i Kongens Lyngby nord for København. Her fjerner ejer Mette Kjærgaard Jensen og hendes ansatte ellers mest hår på kvinder, der kommer for at få glatte ben, intimområder, underarme og overlæber, men også mænd finder vejen forbi. De skal primært have fjernet hår på ryggen. 

Hår viser identitet

Men hvorfor fjerner vi egentlig vores kropshår?

Det ved Christian Graugaard noget om. Han er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet og har skrevet bogen Corpus – rejser i menneskekroppen. Her går han blandt andet i dybden med hår. Han peger på en række tæt sammenhængende grunde til, at vi fjerner vores kropshår: hygiejniske, æstetiske, sociale, religiøse og seksuelle. 

»Kroppen er vores visitkort i verden, og mennesker har til alle tider iscenesat deres krop, hvad enten den blev pakket ind i korsetter og krinoline eller udsmykket med tatoveringer og kunstfærdige frisurer. Det handler dels om at fortælle omverdenen en historie om sig selv, dels om at skabe sig en identitet og føle, at man er nogen og betyder noget,« siger han.

Vi fortæller historier om os selv

Og kroppen er i de senere år blevet en endnu mere væsentlig markør til at vise sin identitet end tidligere, og her er kropsbehåring vigtig.

»I dag er der næsten ingen grænser for, hvor fantasifuldt vi kultiverer og udsmykker vores kadaver. At trimme sit kropshår er kun én af mange måder at fortælle historier om sig selv på, og jo mere man går op i kroppens behåring, desto mere vil man typisk også modificere sin krop på alle mulige andre måder.«

Kvinderne lader håret gro

Selvom hårfjerningsklinikker, hårtrimmere og andet grej har kronede dage, lader flere kvinder faktisk håret på kroppen stå, sammenlignet med i 2009. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Samvirke, når man sammenligner den med en tilsvarende undersøgelse, som YouGov foretog for det daværende FDB Analyse for seks år siden. 

Christian Graugaard peger på en spirende retrobølge blandt danskerne, hvor kvinder vælger at lade blandt andet kønshåret gro, mens mændene vil give deres højre underarm for et velvoksent skipperskæg. 

»Kropsidealer har som alt andet deres svingninger, og på et tidspunkt vender de kulturelle strømninger, så efter en hårløs periode følger ofte en behåret,« siger han og fortæller, at vi lever i en tid, hvor alt er til forhandling, og hvor mange typer kulturelle tegn – her kropshår eller ej – sagtens kan optræde på samme tid. 

Mændene holder stand

Anderledes end for kvinderne, der er blevet mere afmålte med at fjerne deres kropshår, ligger mændene faktisk på samme niveau som for seks år siden. Omkring hver tiende mand fjerner hår fra brystet, cirka en fjerdedel fra intimområdet, mens kun meget få mænd foretrækker glatte ben, viser vores undersøgelse.

»Hvad hårtrimning og -fjerning for mænd angår, ses der ganske vist ingen udvikling siden 2009, men det er, fordi det store skred allerede var sket dengang for seks år siden. At hver tiende mand for eksempel fjerner eller får fjernet hår fra brystet, er en senmoderne trend, som åbenbart har bidt sig fast,« siger han. 

Sociale kamæleoner

Mens gadebilledet prydes med plakater af glatte mandeoverkroppe, vælger kvinderne i øget grad at gå på klinik for at få bugt på kropshåret, viser vores undersøgelse. Men hvem fjerner vi egentlig vores kropshår for? 

»Det er svært at svare på, for hvis skyld vi gør det. Det enkle svar er naturligvis for vores egen, men i realiteten forholder vi os jo alle sammen til kulturelle kropsidealer, som former os som mennesker og præger vores syn på, hvad der er smukt, godt og rigtigt. Dertil kommer, at vi alle sammen er nogle sociale kamæleoner, som uden at bemærke det tager bestik af de mennesker, vi ser op til. Det gælder ikke mindst venner og kærester. Vi vil gå langt for at blive en del af fællesskabet og opnå accept og bekræftelse fra dem, vi beundrer eller elsker,« siger Christian Graugaard.

Mænd eksperimenterer foran spejlet

Og tilbage på klinikken fortæller Mette Kjærgaard Jensen også, at de mandlige kunder ofte skal have et skub hjemmefra fra deres partner, før de får gjort noget ved rygmåtten. Og det er ikke så underligt, forklarer Christian Graugaard.

»Mange mænd er sikkert generte og foretrækker at eksperimentere hjemme foran spejlet. Eller måske lade deres kæreste stå for æstetikken. Og så er der sikkert en del mænd, der synes, at det er penge ud ad vinduet at gå på skønhedssalon, når de kan ordne det ganske gratis med barbermaskinen derhjemme,« siger han.