Klimaforandringer: Stillehavsøstersen stortrives i Vadehavet
Iver Gram tager cirka 3000 gæster med på østerssafari i løbet af en sæson, der løber fra september til maj
Vadehavet er blevet varmt nok til stillehavsøsters
Naturvejleder Iver Gram svupper af sted i knæhøje gummistøvler. Bag ham efterlades dybe fodaftryk i den smattede havbund. Når vandet trækker sig tilbage, blottes store banker af stillehavsøsters. Den maritime delikatesse blev indført til Vadehavet i 1996. Dengang havde man aldrig troet, at den ville være i stand til at formere sig under danske klimaforhold. Den kræver havtemperaturer på over 20 grader for at gyde.
»Varme somre har gjort, at den formerer sig i hastigt tempo. De massive mængder stillehavsøsters i Vadehavet har en sammenhæng til klimaforandringerne. Det bliver varmere, og havtemperaturen stiger, og det er ideelt for stillehavsøstersen,« siger Per Dolmer, der er seniorrådgiver ved institut for akvatiske ressourcer på DTU Aqua.
Ingen østerssafari uden klimaforandringer
Man kan frit samle det eksotiske skaldyr, men der er flere stillehavsøsters i Vadehavet, end vi overhovedet kan nå at spise. Iver Gram er naturvejleder ved Sort Safari, der arrangerer turistture i området omkring Vadehavet. Han tager hvert år tusinder af turister med ud på østerssafari i Vadehavet, hvor spande bliver fyldt til randen med østers. Iver Gram oplever, hvordan klimaforandringerne har givet næring til hans job som østersguide.
Temperaturen stiger
Den globale gennemsnitstemperatur stiger. De seneste 150 år er gennemsnitstemperaturen steget med 1 grad. Danske vintre bliver mildere, og foråret kommer tidligere. Vi kan vende blikket sydpå mod Europa, når vi vil forudse, hvilket klima Danmark får i fremtiden. Om 50 år er vi et sted nede midt i Tyskland. Om 100 år ligner vi Bordeaux eller Paris.
Kilde: Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut
»Jeg har været østersguide i fem år. Jeg ville ikke have haft det her job, hvis det ikke var for klimaforandringer,« siger Iver Gram, der på tætteste hold kan følge med i, hvordan dyreriget tilpasser sig klimaforholdene.
»Jeg synes, at det er både overraskende og bekymrende, at man så tydeligt kan se, at der faktisk sker noget med vores klima. Stillehavsøstersen kan jo tydeligvis mærke, at det bliver varmere,« siger han.
Stillehavsøsters er en trussel for andre dyr i området
Man indførte stillehavsøstersen i første omgang for at nyde godt af den som delikatesse på middagsbordet. Men da stillehavsøsters er en indført art, har den ingen naturlige fjender i Vadehavet, der kan regulere bestanden. Og det betyder, at den kan vokse uhæmmet.
»Stillehavsøstersen er fantastisk effektiv. Den er robust, let at holde og vokser som død og helvede. Men den er også en trussel mod andre arter i området,« siger Per Dolmer.
Stillehavsøstersen udkonkurrerer blåmuslingen ved at spise dens føde. Hvis blåmuslingebanker forsvinder eller erstattes, kan det have alvorlige konsekvenser for blandt andet edderfugle og sølvmåger. De kan nemlig ikke hakke sig gennem stillehavsøstersens hårde skal og få mad. Naturvejleder Iver Gram og turisterne samler løs, men det er langtfra nok til at begrænse bestanden.