Klimaforandringer: Ægtepar måtte flytte efter 5 skybrud
Skybrud lagde villavejen under vand
Vandet i kælderen sniger sig op ad væggen. Trin for trin æder det kældertrappen, der fører op til stuen. Vandstanden nærmer sig 160 centimeter. I overfladen flyder julekugler og en gennemblødt pels. Uden for huset står ægteparret Helle Sested Nielsen og Ejgil Juul Nielsen og ser på, mens enorme vandmasser lægger villavejen under vand og langsomt fortærer deres hjem på Ejersmindevej 28 i Odense. De har opgivet at redde flere ting. Nu står de bare i regnen og kigger.
»Vi orkede ikke mere. Det var en håbløs kamp. Til sidst stod vi faktisk bare og stirrede,« siger Helle Sested Nielsen, der på det tidspunkt havde boet med sin mand i huset i 18 år. Den sidste periode fra 2002 til 2007 var præget af gentagne oversvømmelser, fugtskader, forsikringspapirer og en konstant uro, hver gang en regndråbe faldt til jorden. Men den femte oversvømmelse 24. august 2007 blev den sidste.
Danmark får kraftigere nedbør
Varsler om kraftige skybrud er blevet
hyppigere. »Der kunne også være et kæmpe regnskyl for 100 år siden. Nu
sker det bare hyppigere og hyppigere og værre og værre,« siger Eigil
Kaas, professor og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns
Universitet. Statistisk kan det være svært at konstatere, at der
allerede er kommet kraftigere nedbør. »Men med vores kendskab til
vejrsystemer ved vi, at de temperaturstigninger, vi ser, vil give
kraftigere nedbør,« siger Eigil Kaas.
»Jeg ved ikke, hvorfor det skulle stå på i 5 år. Du tror hver gang, at det er sidste gang. Når vandet stiger 20 centimeter, går man i kælderen og hæver reolerne 20 centimeter. For man bliver jo ved med at håbe,« siger Ejgil
Juul Nielsen.
Huset blev købt og revet ned
Det omfattende renoveringsarbejde efter oversvømmelsen tvang ægteparret til at flytte i en lejlighed i Odense. De efterfølgende måneders dialog med Odense Vandselskab endte med, at ægteparret foreslog vandselskabet, at de kunne købe deres hus og rive det ned. Helle og Ejgil Nielsen kunne ikke længere klare at få ødelagt huset af vand, søge forsikring og renovere. For derefter at se cirklen starte forfra igen med en ny oversvømmelse. Inden længe havde syv af villavejens hårdest ramte familier takket ja til at lade deres hus rive ned og flytte.
»Det var en kæmpe lettelse at vide, at vi ikke skulle tilbage. Men også meget sørgmodigt,« siger Helle Sested Nielsen, der tænker på familiens gæstebog, møblerne arvet efter moren og billeder som de største tab. Genstande, der ikke nødvendigvis var særligt værdifulde ifølge forsikringsselskabets erstatningstakster.
Værdifulde minder gik tabt
»Jeg mistede ting, jeg gerne ville have foræret til mine børnebørn. De ting kan man aldrig erstatte. Kasser med vådt vintertøj sammen med kloakvand og slam gjorde, at meget til sidst måtte vurderes skønsmæssigt. Når forsikringsmanden slæbte endnu en kasse ud, sagde vi: Skal vi ikke bare blive enige om et beløb?«
I dag bor Helle Sested Nielsen og Ejgil Juul Nielsen 20 kilometer fra deres tidligere hjem. På det sted, hvor deres hus før lå, er der i dag et grønt område, hvor sivene skyder op af den fugtige jord. Parret har efterhånden fundet sig til rette i deres nye hjem.
»De første par gange, jeg så en regnfuld vejrudsigt, nåede jeg lige at få en klump i halsen. Men så kom jeg i tanke om, at det mareridt nu er overstået. Nu kan jeg slappe af,« siger Ejgil Juul Nielsen.